Annonce
Annonce
Spil 4. apr. 2012 KL. 12.55

Kirby er den foretrukne Wii-helt for de mindste

POLITIKEN SYNES
  • Produkt: Kirby's Adventure Wii
  • Pris: 400 kroner
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Test: Zelda er et smukt Wii-mesterværk

Sorteret efter

fakta

Format: Wii

Pris: 399

PEGI: +7

Udvikler HAL Laboratory

Udgiver: Nintendo

Spillets website

Kirby har de senere år været gennem lidt af hvert. Han blev genstand for kunst i 'Kirby's Epic Yarn', der med sin særlige æstetiske stoflighed appellerede til gamere med en kræsen smag, han splittede sig selv til atomer i det mageløse 'Kirby Mass Attack' til Nintendo DS og er nu klar med et regulært fire-spiller udspil i bedste 'New Super Mario Bros.' og 'Rayman Origins'-stil i sit afsluttende Wii spil.

De luftige kunstneriske ambitioner fra 'Epic Yarn' er lagt tilbage på syværkstedet, og Kirby satser i langt højere grad på et helstøbt børneeventyr med sit nye 'Adventure'.

Udover fire-spiller mulighederne er den særlige gimmick i 'Kirby's Adventure', at Kirby og hans kumpaner kan forvandle sig til riddere, troldmænd, vikinger og andet godt. Det giver gameplayet en helt særlig dynamik, og der er en stor nydelse i at lade den ellers så nuttede lyserøde klump Kirby svinge et gigantisk sværd for at kløve hver eneste fjende på banen med et massivt hug. Naturligvis blottet for blod og afhuggede lemmer, men der er ingen tvivl om, at Kirby viser sig fra sin mest actionmættede side i sit seneste eventyr.

De simpeleste virkemidler

Som voksen er det svært ikke at bemærke den åbenlyse mangel på udfordring i 'Kirby's Adventure', men tager an i betragtning, at spillet i den grad er målrettet de alleryngste spillere, så er den ekstremt tilgivende sværhedsgrad et suverænt designvalg. Og selv den mest alvorlige voksne må gang på gang overgive sig, når glubske Kirby suger en ny magisk evne til sig.

LÆS ANMELDELSENDet flotteste Wii-spil til dato hedder Kirby's Epic Yarn

Synet af et gigantisk sværd eller en overdimensioneret ilddrage bliver aldrig kedeligt, og 'Kirby's Adventure' spiller formfuldendt på de aller simpleste virkemidler i sit pangfarvede legetøjs-univers. Fyrværkeri og trylleri, der får selv de mest seriøse gamere til at trække på smilebåndet og blot for et øjeblik glemme, at spillet slet ikke er målrettet dem, men deres børn eller børnebørn.

Et sidste godt spil til samlingen

Wii'en har gennem sin levetid været hjemsted for et hav af børnevenlige titler, uden tvivl også en masse halvhjertede udspil, men også en del perler, ikke mindst fra Nintendos egne rækker med Mario, Wario, Donkey Kong og ikke mindst Kirby i front.

Kirby viser med sit nye eventyr, at han er og bliver den foretrukne spilhelt for de mindste og bør en gang for alle tages seriøst som en af Nintendos vigtigste maskotter. 'Kirby's Adventure' siger farvel til Wii med maner og giver de mange helt unge Wii-ejere et sidste godt spil til samlingen.