I det dansk udviklede spil ’Max and the Magic Marker’ er præmissen, at hovedpersonen Max en dag får en magisk pen ind ad brevsprækken.

Han tegner et uhyre med den, og straks bliver det levende. Max tegner så sig selv, for at sætte efter og uskadeliggøre det. Som spiller styrer man både Max gennem hans tegnede univers og den magiske pen, som man skal hjælpe ham gennem forhindringerne med. Og pennen er en original og morsom ide.

Tegn hvad du vil

Hvis man tænker pennestregerne som jernstænger, får man en ide om den fysikmodel, spillet er udstyret med.

Man kan tegne hvad som helst og bruge det som stiger, vipper, trapper, hjul, lod, broer, ja kun ens egen indbildningskraft sætter grænsen, og det er sjældent i spil.

LÆS ARTIKEL Billig tuschdreng afløser Hitman

Mængden af blæk i pennen er meget begrænset, så man skal tænke sig godt om, men der går også hurtigt sport i at lave de enklest tænkelige løsninger. Det er virkelig et spil, der udfordrer den indre ingeniør.

Der er intet tidspres i spillet, man kan fryse universet, når man vil – hvor det skifter til ren børnetegning – og gøre sig umage med at tegne.

Det grafiske univers er udførligt, men også noget konventionelt i sin barnlige fantasi, og animationen af figurerne og spillerens ’jernstreger’ fungerer fint uden at være påfaldende.

LÆS ARTIKEL Danske spil skovler priser ind

Hvis man absolut vil søge et nationalt aftryk i spillet, er det måske lige præcis den velfungerende funktionalisme, der også kan virke lidt skrabet.

Svingende sværhedsgrad

Desværre er sværhedsgraden svingende, og det er hårdt for hånden at lave præcisionstegninger med wii-fjernbetjeningen. Men alene åbenheden i løsningsmuligheder er et virkelig tilfredsstillende aspekt ved ’Max and the Magic Marker’.