Hvad har pap og ler at gøre med computerspil? Ikke meget vil nogen sige, men spørg de to svenske fyre bag Cockroach, og de vil sætte dig i skoene på Victor Neff.

'The Dream Machine' er nemlig udelukkende lavet af netop pap og ler, og selvom det kan lyde som et billigt trick, så er det faktisk spillets stærkeste side.

Victor og hans gravide kone er flyttet ind i et hus, der ikke er helt normalt. Allerede fra starten bliver det slået fast, at drømme har en stor betydning for de ellers helt almindelige omgivelser, og herefter bliver man kastet ud i et langt eventyr, hvor alt vendes op og ned.

LÆS ANMELDELSENThe Dream Machine: Skæv svensk surrealisme

Det er dog ikke fordi, at historien er den mest formstærke af typen igennem de tre episoder af 'The Dream Machine' , der er tilgængelige i øjeblikket. Det er derimod den visuelle stil med netop pap og ler, der skaber et besynderligt univers, der på mystisk vis passer perfekt sammen med de kryptiske drømme.

Når man som Victor vader rundt i et nærmest himmel-lignende scenarie med store stenidoler omkring sig, er det svært at forestille, hvordan den unikke atmosfære kunne have været fortolket meget bedre end med de atypiske redskaber bag udviklingen. Det er interessant, men desværre ikke en automatisk livslinje.

Surrealistisk fald

For selv hvor forgabt man kan blive i omgivelserne, kan det ikke skjule, at 'The Dream Machine' grænser til det middelmådige, når historien trækkes ud med gåder, der svinger fra det absurd simple til det frustrerende åbenlyse.

Det er ikke fordi, at det bliver decideret ringe, men når man er oppe mod konkurrenter, der kan holde pusten oppe over hele linjen, så kan man ikke udelukkende lægge sin lid til en surrealistisk genistreg.

Derfor er det også ærgerligt, at 'The Dream Machine' starter ud med at give en stilistisk mavepuster, når det selv ender med at være udkørt i slutningen.