Vagten er få meter fra mig. Han står omme bag reolen. Han gaber, kan jeg høre.

Og hvis jeg sætter mig ned på hug, kan jeg mellem reolens hylder lige ane, at han strækker sin tungt bevæbnede krop. Om lidt skal jeg slå ham ihjel. Med få, velvalgte bevægelser skal jeg dræbe ham så lydløst som muligt. Alligevel er mit åndedræt roligt, mit sind koldt. Jeg har prøvet det her så mange gange før.

En anden type appel
I 'Metal Gear Solid'-serien indtager man rollen som supersoldaten og enspænderen Snake, en hård børste som naturligvis kan genkende helikoptertyper med det blotte øre.

Det banebrydende ved 'Metal Gear Solid'-spillene, der har aner helt tilbage til midten af 1980'erne, er at spillene ganske vist er voldelige og actionmættede i sit udtryk, men stadig formår at appellere til intellekt og strategisk tænkning.

Det sker, fordi spillenes design opfordrer til, at man dræber eftertænksomt, lydløst og forudseende. I modsætning til mange andre såkaldte First Person Shooters, vil man i 'Metal Gear Solid' ikke leve, hvis man blot spurter frem og skyder vildt i alle retninger. Her skal drabene planlægges, flugtveje undersøges på forhånd og viden tilegnes om det rum, man som koldblodig drabsmaskine opererer i.

LÆS ANMELDELSEN'Metal Gear' slutter med stil

Bag serien står den japanske spildesigner Hideo Kojima, som påbegyndte arbejdet med spillene i 1987 og siden da har lanceret et væld af versioner. Kojima ønskede at skabe spil, der rummer filmmediets fortællemæssige styrker uden at fratage spilmediet noget i sin egen ret.

Dette sker med en særegen visualitet og spraglet figurgalleri, der gør Kojima til en af spilverdenens kompromisløse auteurs, hvilket ellers er en vanskelig manøvre i en industri og et medie, hvor laveste fællesnævner og bredest mulig appel oftest er den typiske vej.

Intensiteten falder
I 'Metal Gear Solid HD Collection' får man hele tre spil med i pakken, der spænder over 5 dekader og på tværs af alverdens kontinenter og geopolitiske konflikter.

Således skal Snake bekæmpe alt fra koldskrigsrussere til topmoderne terrorister med forkærlighed for atomvåben. Snake kommer i forskellige udgaver, men han er og bliver en maskulin Rambo-kliché, hvilket også med megen ret kan siges om spillenes voice-over.

LÆS ANMELDELSENAssassin's Creed: Gråsprængt helt er stadig habil lejemorder

Dialogscenerne i alle 'Metal Gear Solid'-spil er meget omfattende og mestendels består de af B-films-agtige meningsudvekslinger.

Til gengæld bliver grafikken mere imponeret og raffineret, som spillene skrider frem. At følge de tre spil er nærmest som at få en spilbar indsigt i grafikkens udvikling. I det nyeste af spillene - 'Peace Walker' - er styringen af kameravinkel også blevet så fleksibel, at man som spiller ikke længere irriteres over manglende udsyn.

Det dårlige udsyn i de tidligere spil er dog også med til at fremme realismen og højne sværhedsgraden, så det er nok en smagssag om kontrol over kameravinkel vitterligt er en god ting i denne sammenhæng.

En smagssag er det nok også, om man har tålmodighed og interesse for de fortællinger, der berettes i alle tre spil via afsindigt smukke cut-scenes og langvarige dialogsekvenser.

Jeg synes, at dialogen var med til at trække for meget af intensiteten væk fra spiloplevelsen; en intensitet som ellers er det bærende element ved 'Metal Gear Solid'.

Ikke desto mindre kan samlingen anbefales, hvis man er til skydespil, hvor muskler og hjerne for en gang skyld skal samarbejde på minutiøs vis.