Skulle der sidde nogen, som har prøvet at lære en kat at give pote, så vil de forstå frustrationen ved nogle af de tricks, man skal lære Sonys nye virtuelle kæledyr EyePet.

Særligt når det viser sig, at kræet ikke er programmeret til at være obsternasigt, men at det bare er kameraet, der har problemer med dansk efterårstusmørke og lyset fra elsparepærer.

Liv og personlighed

Ellers er EyePet et uhyre charmerende bekendtskab. Knivskarp og farverig grafik og et lille dyr, der nærmest springer ud af skærmen fuld af liv og personlighed.

Det viser sig så senere, når man laver flere kæledyr, at dyrene blot deler én personlighed og ikke byder på de store adfærdsmæssige overraskelser.

Fra et dyrehospital introducerer en dyrelæge os til vores EyePet og spillets funktioner. Denne joviale mand dukker op hver gang, der er en ny opgave, der skal forklares.

Simple opgaver med perpektiv
Opgaverne er simple og lukker op for flere funktioner og mere legetøj og dermed flere lege og opgaver, man kan udføre med sit dyr.

Alle de indbyggede spil er simple nok til, at børn kan finde ud af dem, men vinder - også for voksne - af, at man spiller med et overnuttet dyr og ikke bare en navnløs computermodstander.

Er man særlig god, så vanker der trofæer og nyt tøj til ens nye kæledyr.

Ekstremt nuttethed
Selv om det virker som ren gentagelse, så må jeg igen fremhæve dyrets nuttethed, som gør, at man villigt tilgiver visse tekniske problemer.

For eksempel førnævnte opgave, hvor dyret skulle kæles i søvn og gang på gang vågnede med et sæt, just som man troede, at det sov.

Det viste sig, at Sony ikke forsøgte at simulere nybagte forældres frustrationer, men at der blot manglede lys i rummet.

Overdosis
Men da kræet så endelig sov, så gav de små drømmesekvenser af tidligere interaktioner mellem det og min datter en ren overdosis nuttethed.

Nok til at man gerne vil fortsætte og se alt, hvad spil og det søde pelsdyr ellers har at byde på.

Problemet er, når spillet forventer noget, men ikke giver ordentlig feedback, når man gør det forkerte.

Det er i forvejen svært nok at interagere med noget uden fysisk masse, selv om man kan se og høre effekten af sine handlinger – til tider kan man sidde længe og foretage den samme anstrengende armbevægelse uden at vide, om man skal blive ved eller prøve noget andet (eller om en teknisk hindring som fx dårlig lyssætning i virkeligheden står bag den manglende effekt).

Hindringer for legen
Her tror jeg at mindre børn simpelthen vil give op og enten pensionere deres kæledyr til fordel for mere traditionelt og letfatteligt legetøj eller hidkalde en forælder, der så kan kæmpe med det frustrerende kræ og lukke op for flere af de sjove og nemmere lege, som spillet også indeholder.

EyePet er flot og til tider teknisk imponerende. I længden er det ikke verdens dybeste spil – eller samling af minispil og lege – og tekniske genvordigheder og manglende feedback fra spillet, lægger hindringer i vejen for legeriet.