Annonce
Annonce
Spil 20. apr. 2011 KL. 14.04

Sword & Sworcery er en moderne milepæl

POLITIKEN SYNES
TESTVINDER
  • Produkt: Sword & Sworcery EP
  • Pris: 25 kroner
Kommentér send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

ja

Sorteret efter

fakta

Fakta:

Genre: Adventure

PEGI-aldersmærkning: 12+

Udvikler: Superbrothers and Capybara Games

Antal spillere: Single player.

Pris: 25 kroner

Testet på iPad

Link: http://www.swordandsworcery.com/

Der er noget særligt over at spille et adventurespil på en iPad.

Genren er som sådan en spilvariant, der appellerer meget til spillerens nysgerrighed og opdagelsesiver. Med iPad'en får denne appel en ekstra dimension - særligt når man pludselig går på opdagelse direkte med fingrene, hvilket føles som om man er mere i kontakt med spillet. Og ikke fjernstyrer det med mus eller tastatur. Med iPad'ens interface er man inde i adventureverdenen på en mere taktil og indlevende måde.

Dette kommer mesterligt til udtryk i det superbt designede og dybt engagerende iPad-adventurespil 'Superbrothers: Sword & Sworcery EP'.

Den  grafiske stil i spillet minder om klassikeren 'Another World' fra 1991, men der er også cadeau til storklassikere som 'Prince of Persia', 'Zelda' og 'Ico'.

Der er ikke noget, vi skal

Det mest slående ved spillet er dets evne til hive spilleren ind i en verden, der umiddelbart forekommer udramatisk. Spillet er især til at begynde ganske åbent. Man vandrer rundt i et stærkt pixeleret grøn-blåligt miljø, får følgeskab af en hund og senere en skovhugger. Og al dialog er bevidst holdt kort, særdeles velskreven og rosværdig skæv og selvironisk.

Der er ikke noget, vi partout skal og netop det virker igangsættende på spilleren. Langsomt begynder spillets dragende appel at sætte ind, og man får flere målrettede missioner, der skal udføres. Løbende kan man også direkte Twitte sit eventyr til omverdenen, og i det hele taget drager spillet stor nytte af at være på en iPad, der er forbundet til internettet.

Animationen minder i stil og opmærksomheden i detaljerne om Eric Chahis genreskabende klassiker 'Another World' fra 1991, mens den specielle mystik - herunder indlemmelsen af en metakarakter, der kommenterer på spillet - fik mig til at tænke på min personlige favorit blandt adventurespil gennem tiden, nemlig LucasFilms 'Zak McKracken and the Alien Mindbenders' fra 1988.

Roter skærm for kamp

'Superbrothers: Sword & Sworcery EP' gør eminent brug af iPad'ens både synline som mere usynlige funktioner. Eksempelvis roterer man hele iPad'en for at opnå særlige funktioner herunder for at kæmpe eller læse i sin logbog. Kampe er der dog ikke mange af i spillet, da opdrejningspunktet er udforskning og gådeløsning.

Spillet dyrker tværtimod en langsommelighed og en opmuntren til at gå på opdagelse fremfor at følge en narrativ struktur.

Og husk endelig at spille med hovedtelefoner i ørene. Det esoteriske lyddesign og den fængende musik er fabelagtig kreeret og gør, at man træder helt ind i det mærkværdige - og så vidunderligt mærkbare - univers. F.eks. kan man altid høre, når ens finger interagerer med spillets verden, og de små detaljer gør hele forskellen.

'Superbrothers: Sword & Sworcery" er en moderne milepæl inden for eventyrspil, og særligt et, der forstår at udnytte sin platform på original vis.