Bilspillet 'Burnout: Crash' har fokus rettet mod sammenstødet.

Glem alt om at komme først, hurtigst muligt gennem banen eller andre typiske gøremål i genren; her gælder det udelukkende om at smadre så meget som muligt.

Det destruktive bilspil forsøger på ingen måde at virke realistisk. Dets mål er tvært imod at være så underholdende som muligt. Om man så synes, det er underholdende at køre rundt med det ene formål at smadre, er nok en smagssag. Personligt synes jeg hurtigt, det bliver en anelse kedsommeligt og ensformigt.

Kædereaktioner

Som sagt er underholdningsfaktoren i højsædet. Burnout: Crash er uhyre let at gå til.

LÆS ANMELDELSEN Need for Speed er en hybrid mellem storhed og forfald

Spillet ses i fugleperspektiv, hvor man let kan overvåge indfaldsvejene hen mod det trafikkryds, hvor man skal få smadret så meget som muligt. Det sker dels ved at køre ind i andre, ved at bruge den eksploderende cashbreaker men mest af alt ved at få de ødelagte biler placeret således, at de nyligt ankomne bilister ikke kan undgå at havarere med bilvragene i en dejlig destruktiv kædereaktion.

Også huse og andre konstruktioner i selve byen er mål for din ødelæggelse. På sin vis handler spillet altså mere om strategi og puzzle-tænkning end om egentlig kørsel.

Fint overblik men stor distance

Road trip-mode er spillets grundkerne, og her skal man igennem en række vidt forskellige scenarier, mens Rush Hour giver dig 90 sekunder til at smadre så meget som muligt, og Pile Up går ud på, at man skal undgå at antænde bilerne men få dem stakket sammen så mange som muligt.

LÆS ANMELDELSENSan Franciscos gader trygler om kamikazekørsel

Grafisk imponerer Burnout: Crash på ingen måde. Det virker gammeldags i sit udtryk men skal dog roses for at have et gennemført tegneserie-lignende look, der gør, at det slet ikke føles voldeligt eller forkert at smadre så mange modkørende bilister. Selv om fugleperspektiv er godt for overskueligheden skaber synsvinklen samtidig en distance til spillet, som ikke ligefrem er motiverende for spilleglæden.

Styring af spillet kan foregå enten med controller eller med kroppen, hvis du har et Kinect-kamera tilsluttet. Kinect-styringen er dog ikke synderlig vellykket, idet du aldrig rigtig får ordentlig kontakt med spillet; blot en følelse af at dette er en upræcis og uhensigtsmæssig måde at styre bilvragene på.