Annonce
Telefoni 3. nov. 2010 KL. 07.00

Nyt mobilselskab kører helt uden minutpriser og gebyrer

Nyt mobilselskab dropper gebyrer og afgifter og satser kun på flatrate.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Gebyrer i Sonomio

  • Oprettelsesgebyr Gratis
  • Opkaldsafgift Gratis
  • Inaktivitetsgebyr Gratis
  • Nyt SIM-kort Gratis
  • Tyverispærring Gratis
  • Spærringsgebyr Gratis
  • Genåbning efter spærring Gratis
  • Gebyr Automatisk Optankning Gratis
  • Gebyr alm. optankning Gratis
  • Opkald til betalingsnumre og andre selskabers net til kostprisen. Udlandsopkald følger TDC's priser.

Se også:Iværksætter: Spar kassen på dit mobilabonnement

11.30: Artiklen er opdateret med eksempler på månedspriser omregnet til minutpriser.

Man kan simpelthen ikke finde et oprettelsesgebyr eller en opkaldsafgift, en minut- eller en sms-pris på den hjemmeside.

Man kan godt opgive det med det samme.

Nogenlunde sådan lyder det fra en af de gamle ræve i den danske telebranche, Tage Rasmussen, der i sin tid var med til at stifte Sonofon.

Tage Rasmussen har sammen med en række andre ældre aktører fra mobilbranchens ungdom stiftet et nyt mobilselskab, Sonomio, hvor der er totalt fravær af både minutpriser, sms- og mms-priser samt priser per megabyte. Udover oprettelsesgenbyrerne og opkaldsafgifterne altså, som også er bandlyst.

LÆS ARTIKELDanskere stoler ikke på mobiludbyderne

»Det er det fundament vi står på, og det er afgørende for os. Vi vil gerne rydde op i den jungle af gebyrer og afgifter, der præger den danske telebranche i en grad, så den danske forbrugers tillid til telebranchen er lavere end den er til en brugtvognsforhandler«, siger Tage Rasmussen, der er salgschef i Sonomio.

Fra 1991 til 2000 var han viceadministrerende direktør i Sonofon, som i dag har skiftet navn til og er ejet af Telenor.

LÆS ARTIKELHer er de bedste mobilpakker til børn

»Da vi i starten af 1990’erne startede Sonofon, indtog vi en bevidst udfordrerrolle. Samme rolle er der i høj grad brug for i dag, hvor markedet er kendetegnet ved en række af både seriøse og mindre seriøse selskaber, som alle har gebyrer, afgifter og ugennemsigtige produkter«, siger Tage Rasmussen.

Sonomio, der bruger TDC's net, har otte varer på hylderne. Fire mobiltelefon aftaler og fire dataaftaler - allesammen som flatrate, det vil sige for en fast månedlig pris. Og den pris er så det eneste, forbrugeren får på regningen.

Der er ubegrænset SMS og MMS, ingen opkaldsafgift, ingen binding og gratis oprettelse.

Og dataabonnementerne på henholdsvis 0,5 GB, 1 GB, 10 GB eller 15 GB data per måned kan købes som tilvalg eller for sig selv.

LÆS ARTIKELMobil til børn kan give trygge forældre

Til gengæld kan det betale sig at kende sit forbrug, inden man lægger sig fast på en af pakkerne, også selv om man får sms'erne og mms'erne gratis med.

Minutpris på 1,32 kroner
Vælger man den lille mobilpakke, hvor man får en times mobilsnak om måneden for 79 kroner, betaler man 1,32 kroner per minut.

Minutprisen på næste trin, fem timer for 169 kroner om måneden, giver en minutpris på 56 øre.

Men modellen får ros:

»Et så simpelt og overskueligt produkt er helt bestemt en god ide i et telemarked, som er præget af en så stor uigennemskuelighed, at det er svært for kunderne at se, om det i det hele taget kan betale sig at skifte udbyder«, siger teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan.

»Men det er ikke første gang, markedet reagerer mod det uigennemsigtige. Det samme var tilfældet i sin tid med Telmore, men Telmore har jo nu selv udviklet sig til et meget mere uigennemskueligt produkt«, siger Torben Rune.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer