Danske netkunder er ringere stillet end svensken, når de vil kontrollere, om de får den bredbåndshastighed, de betaler for.

Men den danske telebranche ser gerne, at det bliver lettere for danskerne at kigge selskaberne efter i kortene.

Svenske netkunder kan - imodsætningen til danskerne - nemlig sammenligne deres hastighed på en offentlig bredbåndsmåler og sammenholde det med andre kunders resultater i samme område på tværs af teleselskaber. Det gør det muligt at se, om man for de samme penge kan få en bedre service i et andet teleselskab.

Målt og vejet
Hos Telekommunikationsindustrien (TI), som er telebranchens brancheorgan, finder man den svenske måler interessant. Adspurgt, om det er nødvendigt med sådan en måler for forbrugerne, så bekræfter branchedirektør Jakob Willer.

»Ja. Jeg tror, at det er med til at skærpe forbrugernes bevidsthed og viden på området og derved styrker det også konkurrencen«, siger han.

»Vi har allerede en måler i IT- og Telestyrelsen, som i en vis udstrækning opfylder samme funktion. Og hvis den udvides med funktioner som i Sverige vil det kunne bidrage til øget forbrugerbevidsthed og gennemsigtighed. Det hilser vi velkommen,« siger han.

LÆS OGSÅ Svenskere har det nemmere på nettet

Er der nogle i branchen som ikke har interesse i sådan en måler?

»Hvis ellers metoden er i orden, så er det kun de udbydere, som ikke kan levere en ordentlig ydelse, som kan have noget imod en sådan måler«, siger han.

»I TI arbejder vi på at forbedre gennemsigtigheden på markedet. I den forbindelse lyder den udvidede funktion i bredbåndsmåleren interessant. Branchen har behov for at vise, at vi godt kan tåle at blive målt og vejet«, siger han.

Ude i branchen
Telefirmaerne er også positivt indstillet over for en måler, hvor forbrugerne kan sammenligne firmaernes priser og hastighed på internetforbindelsen.

»Så vidt jeg kan se, så er det ret præcist det, som de (svenskerne, red.) har lavet, så det kunne være fint, hvis IT- og Telestyrelsen lavede sådan en tjeneste«, siger Yousees pressechef, Ib Konrad Jensen.

»Hvis det er noget, som IT- og Telestyrelsen lancerer, vil vi have det fint med det. Vores produkter kan sagtens tåle at blive sammenlignet med vores konkurrenters«, siger TDCs presserådgiver Rasmus Avnskjold.

LÆS MEREPolitikere truer med lovindgreb mod bredbånds-snyd

»Det lyder som et spædende initiativ, men i første omgang vil vi høre branchen ad, for det kræver, at der er enighed i branchen og forbrugerorganisationerne«, siger Telenors pressechef Peter Glüsing

Meget fokus på hastighed
Hos Telia er man overvejende positiv over for idéen, men påpeger samtidig en række faldgrupper. Hastigheden får nemlig megen plads, advarer Telias direktør for privatmarkedet Ken Helleskov Andersen.

»Det er altid godt, at der kommer information ud til kunderne, men der kommer meget fokus på hastighed og pris. Men bredbånd er også alle de andre tjenester, så som video-on-demand, sikkerhedspakker og musiktjenester«, siger han.

LÆS OGSÅDen trådløse æder en tredjedel af din net-hastighed

»Det er klart, at hvis en udbyder får dårlige net-resultatet i et bestemt område, vil kunderne søge væk, og hvis udbyderen ikke er konkurrencedygtig på hastigheder og pris, kommer udbyderen til at se dårlig ud hos kunderne. Så ser vi måske, at nogle udbydere vil prøve at få deres penge hjem på andre områder«, siger Ken Helleskov Andersen.

Samtidig er det afgørende, at en dansk version af systemet bliver lavet sådan, at forbrugerne ikke er i tvivl om, hvilke oplysninger der skal indtastes. Ellers er der risiko for, at det ikke bliver de samme information, udbyderne konkurrerer på, mener han.

Gode toner
Forleden udtalt IT- og Telestyrelsen, at man fandt den svenske måler interessant, og det hilser Forbrugerrådet, som varetager forbrugernes interessant, velkomment.

»Det er gode toner fra IT- og Telestyrelsen. Det marked som ellers er ret uigennemsigtigt bliver mere gennemskueligt, hvis man laver en opgradering i Danmark, som svenskerne har. Det bliver jo mindre og mindre gennemskueligt med de her ’op til’-tilbud, som udbyderne reklamerer med«, siger Martin Salamon, chefkonsulent i rådet.