Annonce
Telefoni 6. feb. 2012 KL. 21.07

Google sætter udsmider på Android

Sikkerheden skærpes i Android Market til smartphones efter fund af skadelige apps.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Først hed det 'malware' og dermed skadelige apps.

Så var det blot en ganske aggressiv form for reklame-apps, men nu pudser Google sin egen udsmider på alle apps til Android-smartphones.

LÆS ARTIKELPas på: Historiens største reklameangreb mod Android-telefoner er i gang

De seneste uger har sikkerheden i Googles Android Market været kritiseret fra flere sider, da amerikanske sikkerhedsfirmaer som Symantec og Lookout har opdaget adskillige apps i Android Market, som går over stregen og potentielt kan udspionere brugernes telefoner.

Men nu er det ifølge Google slut, fordi fra i torsdags indførte de for første gang tjenesten 'Bouncer', der skal holde alle skadelige malware-apps ude af Android Market:

»Så snart en applikation bliver uploadet, starter tjenesten straks med at analysere den for kendt malware, spyware og trojanere. Den leder også efter adfærd som indikerer, at applikationen opfører sig forkert, og sammenligner den med apps, der tidligere er analyseret for at finde mulige faresignaler« skriver Hiroshi Lockheimer, vice president of engineering for Google's Android unit på Goggles sikkerhedsblog.

LÆS ARTIKELGoogle nægter at fjerne aggressive reklame-apps

»Vi kører faktisk hver eneste applikation igennem Googles cloud-infrastruktur og simulerer, hvordan den vil køre på en Android-enhed for at lede efter skjult, ondsindet adfærd. Vi analyserer også nye udviklere for at forhindre, at de kan komme tilbage, hvis de har overtrådt vores regler« skriver Lockmeier.

Ingen censur
Det er vigtigt for Goggle, at godkendelsesproceduren er så hurtigt og smertefri som mulig, så derfor sker dette sikkerhedstjek automatisk og uden udviklerne skal indsende deres apps til manuel forhåndsgodkendelse - som det er tilfældet i Apples App Store.

'Bouncer'-tjenesten viser dog samtidig, at Google tager sikkerhedstruslen alvorligt, men spørgsmålet er, om dette automatiske sikkerhedstjek kan fange alle former for skadelige apps i forhold til en manuel godkendelsesprocedure.

LÆS ARTIKELNye mobiltelefoner kæmper om kundernes gunst

Det amerikanske sikkerhedsfirma Lookout, der før kritiserede Google for sløset sikkerhed, hilser nu ifølge Reuters det nye Bouncer-initiativ velkommen, fordi det tilgodeser både udviklerne og brugerne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer