Annonce
Telefoni 10. feb. 2012 KL. 15.05

Regeringen: Nu bliver mobildækningen bedre

Forbedret dialog mellem det offentlige og telebranchen og en kortlægning af mobildækningen skal lappe mobilhullerne. Ekspert er skeptisk.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Regeringen, kommuner, regioner og telebranchen har indgået en aftale om at begrave stridsøksen og i fællesskab forbedre mobildækningen i tyndt befolkede områder af Danmark.

»I stedet for at stå i hvert sit hjørne og skyde skylden på de andre, tager vi nu fat på, hvordan vi i fællesskab kan minimere antallet af mobilhuller«, siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF).

Parterne har trykket næver på en fempunktsplan, der blandt andet skal forbedre dialogen og samarbejdet mellem det offentlige og private efter længere tids ansvarsforflygtigelse og mudderkastning.

Kortlægning i gang
Konkret vil Erhvervsstyrelsen i samarbejde med kommuner, regioner og selskaber iværksætte en kortlægning over den oplevede mobildækning af Danmark.

Derudover forpligter parterne sig til at sætte sig sammen for at få løst udfordringer med masteplaceringer, langsommelig sagsbehandling og mobiltelefonernes antenneforhold.

Derudover fremhæver ministeren, at telebranchen vil investere 6-6,5 milliarder kroner de næste tre år på at udbygge kapaciteten og dækningen i mobilnettet.

»Et nyt udbud af 800 MHz-båndet (4G, red.) sætter skub på det, samarbejdet mellem kommuner, regioner og teleselskaber sætter skub på det, og Erhvervsstyrelsens arbejde med at forbedre forbrugeroplysninger om mobilers antennekvalitet sætter skub på det. Kombinationen af initiativer vil gøre, at vi i de kommende år vil opleve en bedre dækning af Danmark«, siger Ole Sohn.

Han hæfter sig særligt ved, at der kommer en ny kortlægning af mobildækningen i Danmark på samme måde, som der i dag laves en årlig kortlægning over bredbåndsdækningen.

»Der er forskel på at have en teoretisk opmåling af dækningen og så have en opmåling af den oplevede dækning. Jeg har fået oplyst, at mobildækningen er på 98 procent, men den oplevede dækning derude afhænger af en række forskellige forhold«, siger Ole Sohn med reference til dækningen påvirkes af antallet af samtidige brugere, vejrforhold, landskab og mobiltelefonens antennekvalitet.

Professor er ikke imponeret
Professor i antenne- og radioudbredelse Gert Frølund fra Aalborg Universitet er ikke imponeret over aftalen. Den er fuld af lovord, men mangler konkret handling – særligt fra teleselskabernes side, siger han.

»Hvad er de 6 milliarder i forhold til, hvad teleselskaberne i forvejen investerer? Nu får de tilsyneladende en hånd til at sætte master op, men problemet er jo, at de kun investerer de steder, hvor det kan betale sig. Derfor kan jeg kun se, at man forbedrer kapaciteten der, hvor der i forvejen er dækning. Jeg kan ikke se, at man vil gå imod at dække mobilhullerne«, siger Gert Frølund.

Ole Sohn medgiver, at de seks milliarder investeringskroner ikke er nye penge. Men han forventer, at teleselskaberne selv vil have en interesse i at lappe de mobilhuller, som vil åbenbare sig i kortlægningen.

»Hvis de investerer seks milliarder, gør de det kun, fordi de mener, de kan få seks milliarder forrentet. Men det vil under alle omstændigheder betyde en bedre dækning og en bedre kapacitet«, siger ministeren.

Han håber også på, at selskaber, der skal opstille master til 4G-nettet i yderområder samtidig vil finde det formålstjenligt at opsætte mobilsendere.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Digitalt
25. maj. KL. 19.07
Censur. Ifølge Google er der en voldsom stigning i rettighedshaveres krav om at få fjernet links fra søgemaskinen. - Foto: Paul Sakuma/AP

Microsoft kræver en halv million links fra Google-søgninger fjernet

Søgegiganten har valgt at offentliggøre krav, som kommer i vejen for informationsfriheden.

Hjemmet
25. maj. KL. 13.04
Afgifter. Det koster langt mere at tænde for strømmen i Danmark end i resten af EU. - Foto: THOMAS BORBERG

Dansk strøm er Europas dyreste

100 danske kilowatttimer koster 850 kroner mere end i resten af EU. Og prisen stiger også mere.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer