Annonce
Telefoni 24. okt. 2008 KL. 08.04

Fastnetkunder snyder sig selv

Tusindvis af danskere tror, at det er billigere at beholde fastnettelefon end at gå over til ren mobilløsning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Det kan ikke betale sig at beholde den gamle fastnet-telefon, men det tror tusindvis af danskere.

I en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Sonofon, svarer 46 procent, at de ikke skifter til ren mobiltelefoni, fordi de ønsker at beholde det telefonnummer, der er knyttet til fastnettelefonen, skriver 24timer.

38 procent mener, at en ren mobilløsning er dyrere end fastnettelefonen, mens 28 procent vil beholde fastnettelefonen af hensyn til deres internetforbindelse.

Danskerne er galt afmarcheret
Men danskerne er galt afmarcheret, forklarer mobilekspert og chefredaktør for Mobilsiden.dk John G. Pedersen.

»Du kan ringe rigtig meget i en mobil for de 130-140 kroner, det koster i abonnement om måneden for en fastnettelefon. Der er ofte en masse gammel historik og følelser forbundet med fastnettelefonen. Men når man går folk lidt på klingen, så er der som regel ikke nogen argumenter for, at de har en fasttelefon, andet end de har haft den i mange år,« siger han til 24timer og fortsætter:

Selskaber tjener på fastnet
»Det er et tydeligt eksempel på, at teleselskaberne forsøger at holde kunderne i den opfattelse, at man skal have en fastnettelefon, fordi de selvfølgelig tjener gode penge på deres fastnetkunder.«

Hos Sonofon er man enig i, at fastnetkunderne har en forkert opfattelse af fastnettelefonens fordele.

»I dag kan man sagtens flytte fastnetnummeret over på mobilen og spare 1.000 kroner på abonnementet. Og selv om fastnetnummeret flyttes over på mobiltelefonen, kan man godt bevare sin nuværende internetforbindelse,« siger Sonofons markedsdirektør, Peter Berg.

Selskaber afviser kritik
TDC, der har en solid gruppe af fastnetkunder, afviser, at selskabet ikke gør nok for at oplyse kunderne om fordelene ved mobiltelefoni.

»Det gør vi, hvis kunderne henvender sig til os, eller hvis de går ind på vores hjemmeside. Men det er ikke sådan, at vi spammer vores kunder med breve og e-mail i tide og utide om, hvad der sker på telemarkedet. Det tror jeg heller ikke, der er nogen, der er interesseret i,« siger Ib Konrad Jensen, der er kommunikationsmedarbejder hos TDC.

Sonofon tilbyder også fastnettelefoni igennem Cybercity, men afviser ligeledes, at det er for at lokke kunderne over på en dyrere løsning.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer