Annonce
Telefoni 12. feb. 2010 KL. 12.56

'Fri tale' på mobilen giver bagslag i udlandet

Din flatrate-aftale bliver annulleret, når du tager på ferie i udlandet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Vil du lige vise vennerne en Youtube-video på din mobiltelefon under ferieturen i alperne, kan du godt begynde at lægge penge til side.

En tre minutters video hentet via din mobilregning koster dig 42 kroner.

Er du på ferie i Andorra, Monaco, Tunesien, Thailand eller i Tyrkiet, kommer youtube-videoen på tre minutter til at koste dig mellem 189 kroner og 210 kroner.

I samme grad er det kostbart at holde sig orienteret med nyheder hjemmefra på mobilen, mens du er på ferie.

LÆS OGSÅ iPhone viser vej til pister med sne

Et opslag på Ekstra Bladets hjemmeside vil koste dig 17 kroner. Hvis du bliver på siden og går til en nye historie, er det lidt billigere, men løber lynhurtigt op.

Billig email - men pas på vedhæftede dokumenter
Email på mobiltelefonen er overkommeligt. Det koster omkring 20 øre per email, men så snart der er vedhæftede filer, løber regningen også op her. Et almindeligt word-dokument koster dig to kroner at hente, så du kan læse det.

LÆS OGSÅ Spar 100 Euro på liftkortet i Alperne

Det er især abonnenter på såkaldte flatrate-abonnementer, der skal passe på, når de er udenlands.

Flatrate gælder ikke i udlandet
De inkluderede sms’er, mms’er eller data i ens abonnement kan nemlig ikke benyttes i udlandet – de koster ekstra, fortæller Peter Krogsgaard, der er salgs- og marketingdirektør i Telias mobilforretning.

Mange bruger alligevel mobilen til at holde kontakten til de nærmeste derhjemme, finde hinanden på pisterne eller tjekke Face-book profilen om aftenen.

LÆS OGSÅ Sådan trodser du kulden på pisten

»Når man tager på vinterferie er det vigtigt, at man sætter sig ind i udlandspriser og overvejer, hvordan man bruger mobilen på ferien. Ved at følge en række råd, kan man tage afsted uden at bekymre sig om en eventuel kæmpe-regning, når man komme hjem«, siger Peter Krogsgaard.

Telia har en række gode råd, som det er værd at tjekke, inden man tager afsted.

Vær prisbevidst
Du kan bruge din mobil i udlandet, ganske som du er vant til i Danmark, men prisen er ikke den samme. Tænk på, at mobilbrug i udlandet er dyrere, når du finder mobilen frem på ferien. Det betaler sig.

Vælg selv netværk
Tjek priserne hjemmefra og vælg selv netværk, når du er nået frem.

Brug mobilens indstillinger og spar penge
Når du surfer på internettet via din mobiltelefon, kan du vælge en indstilling, som fjerner billederne. Det mindsker mængden af data og dermed dine omkostninger.

Slå automatisk e-mail og download fra
Nogle mobiler er sat til automatisk at hente e-mails, spil, musik, podcasts eller nyhedstekster og andre former for data-transmissioner med regelmæssige intervaller.

Husk at slå det fra, inden du rejser udenlands, hvis du ikke skal bruge det.

Indstil din telefonsvarer
I udlandet betaler du udlandstakst både, når din telefonsvarer modtager et opkald, og når den stiller kaldet tilbage til den danske central.

Undgå at betale dobbeltpris for telefonbeskeder ved at indstille telefonsvareren, inden du rejser.

Du betaler for at modtage opkald
I udlandet betaler du for at modtage opkaldet fra den danske grænse og til den destination, hvor du befinder dig.

Husk altid +45
foran telefonnummeret, når du ringer og sender sms’er til Danmark fra udlandet

Så er du sikker på, at dit opkald og din sms går igennem.

Husk at slukke og tænde din mobil, når du er hjemme igen. Ellers kan mobilen 'tro', at du stadig er i udlandet og opkræver udlandspriser for opkald til din telefonsvarer.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer