Teleindustrien intensiverer nu sit pres på landets politikere for at få lov til at binde kunder til abonnementer i 12 måneder.

Hidtil har teleselskaberne været splittet i spørgsmålet, siger brancheforeningen DI ITEK, men nu er der fælles fodslag:

»En enig branche vil gerne have den ekstra mulighed, for det vil være en gevinst for os og en gevinst for forbrugerne. En bindingsperiode på 12 måneder kan give udbyderne en større økonomisk sikkerhed, mens kunderne vil få mere attraktive abonnementsvilkår eller et større tilskud til mobilen eller tablet-pc’en«, siger branchedirektør Tom Togsverd.

Binding sikrer pengestrøm
Siden 1999 har danske teleselskaber maksimalt måttet binde en kunde til det samme abonnement i seks måneder.

På markederne omkring os har firmaerne mulighed for at tegne abonnementer i helt op til 24 måneder. Med kunder sikret længere tid i biksen får selskaberne en mere sikker pengestrøm og bedre muligheder for at investere i ny teknologi, argumenterer DI ITEK.

Brancheforeningen får opbakning af den Højhastighedskomité, som videnskabsministeren sidste år nedsatte for at fremme udbredelsen af lynhurtigt bredbånd i Danmark.

I komiteens nylige rapport lyder det, at »der skal tages initiativer til at muliggøre længere bindingsperioder på teleområdet på for eksempel 12 måneder. Længere bindingsperioder kan tilskynde til, at der foretages mere risikovillige investeringer i ny teknologi«.

Ny telelov på vej
Bag de nuværende regler på teleområdet står en bred forligskreds, som snart vil indlede forhandlinger om, hvad der formentlig bliver en helt ny telelov.

I den forbindelse har Højhastighedskomiteens anbefalinger netop været i høring, og Forbrugerrådet langer alvorligt ud efter ønsket om at forlænge bindingsperioden:

»En yderligere forlængelse af bindingen betyder en overvæltning af selskabernes investeringsrisiko på forbrugerne og må afvises som en unødvendig forringelse af forbrugernes vilkår«, skriver Forbrugerrådet og påpeger, at stort set alle andre brancher fra januar 2010 er blevet omfattet af det generelle loft på 6 måneders binding.

Ifølge telebranchens organisation har forligsparterne indtil nu lagt sig nært op ad Forbrugerrådets anbefalinger. Men regeringspartiet Venstre vil åbne for en længere bindingsperiode:

»Det skal være muligt for forbrugeren selv at vælge, om man vil bindes i 0, 6 eller 12 måneder. Men når vi taler om et område, hvor den teknologiske udvikling er så enorm, skal branchen have tidssvarende betingelser, og så er det for lidt at fastholde et loft på seks måneder«, siger teleordfører Torsten Schack Pedersen (V).

Minister analyserer høringssvar
I den anden politiske ende af det brede forlig er holdningen stik modsat:

»Den gavnlige effekt ved en længere bindingsperiode er ikke stor nok til at opveje ulempen for forbrugere. Der er tale om et marked i konstant forandring, hvor det skal være muligt for telekunder at kunne flytte selskab hurtigt«, siger SF’s it- og telepolitiske ordfører, Hanne Agersnap.

Den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), er nu i gang med at analysere høringssvarene og vil derefter tage stilling til muligheden for en længere bindingsperiode, oplyser ministersekretariatet.

At telebranchen står skulder ved skulder bag kravet, viser sig at være en sandhed med modifikationer. Lavprisselskabet Bibob ryster på hovedet over DI ITEK’s udmelding:

»Vores filosofi er, at man betaler for det forbrug, man nu engang har. Ved at forhøje bindingsperioden vil man kun sætte konkurrencen ud af kraft på området, ligesom det bliver endnu mere uoverskueligt for kunden at vælge produkt«, siger regnskabschef Michael Andersen.