En ekspertgruppe under FN fastslog i 2008, at alle de større bevæbnede militser, der er involveret i kampene i det østlige Congo (DRC) finansierer sig selv gennem handel med værdifulde mineraler. Her er en af børnearbejderne i en mine i Congo. - Foto: © Koncern

Danske mobiltelefonkunder er sammen med milliarder af andre mobilbrugere verden over med til at finansiere indkøb af våben, der holder gang i krigshandlinger i DR Congo.

Det sker, fordi alle mobiltelefoner indeholder nogle særlige mineraler, som kun findes få steder i verden, herunder i miner i DR Congo. Minerne finansierer forskellige militsers fortsatte krigshandlinger og undertrykkelse af civilbefolkningen.

Og mobilproducenter som Nokia indrømmer, at de ikke kan garantere, at forbrugerne ikke er med til at finansiere krigen i DR Congo, når de køber en mobiltelefon.

I minerne arbejder også børn helt ned til 10 år flere dage i træk under livsfarlige forhold i snævre gange i minerne.

LÆS ARTIKELDanskerne elsker finske modeller

Nokia, som er verdens største mobiltelefonproducent, hævder, at selskabet arbejder hårdt på at fastslå, hvor materialerne i selskabets mobiltelefoner stammer fra for at sikre sig, at mobiltelefonerne produceres miljømæssigt og socialt ansvarlig vis.

Nokia køber ikke selv mineraler som cassiterite og metaller som cobalt og tantalum, som stammer fra de congolesiske miner og er nødvendige bestanddele i mobiltelefoner og andet forbrugerelektronik.

LÆS ARTIKELRed Barnet: Vi kan ikke afskaffe børnearbejde

I  Nokias testcenter i Sydhavnen bliver mobilen udsat for mange forskellige prøvelser. Telefonerne kastes rundt, fryses ned, kommes i en ovn og bliver udsat for vira. Men de værdifulde metaller eksporteres illegalt til Kina i store mængder af både militser og af autonome enheder af den congolesiske hær.

Profitten skaber grobund for militsernes indkøb af våben, og i DR Congo er op imod fire millioner mennesker døde de senere år, og op imod to millioner mennesker er internt fordrevne.

LÆS ARTIKELNokia fører på grøn elektronik

Metallerne ender via smeltedigler i lande som Malaysia i Kina, der producere omkring en halv milliard mobiltelefoner årligt til flere mobilselskaber blandt andet på Nokias egne fabrikker.

Direkte adspurgt kan Nokia ikke dokumentere, hvor de får deres mineraler til mobiltelefonerne fra men erkender, at selskabet har kendt til problemet med de såkaldte konfliktmineraler fra minerne i DR Congo siden 2001.

Tomi Kuuppelomäki Nokias finske hovedkvarter forklarer, at mange virksomheder er involveret i metallernes vej fra miner til den enkelte mobiltelefon, og at metallerne i den enkelte mobiltelefon er resultatet af en kompleks tilvirkning, der er svær at spore tilbage til den enkelte mine.

LÆS ARTIKELDanskerne er til finsk

»Når et mineral er smeltet, er alle malmens kendetegn væk. Der er derfor i dag ingen virksomhed, der kan angive den nøjagtige oprindelse af det metal, der anvendes i et bestemt produkt eller dets komponenter«, siger siger Tomi Kuuppelomäki.

LÆS ARTIKELHer er chokoladen uden spor af børn

»Så Nokia kan altså ikke garantere forbrugerne, at de ved at købe en mobiltelefon ikke er med til at finansiere børnearbejde og borgerkrig i DR Congo?«.

»Vi accepterer ikke brugen af børnearbejdere på nogen måde. Og vi gør alt hvad der står i vores magt for at sikre, at også metallerne brugt i mboltelefonernes komponenter ikke stammer fra uetiske kilder. Men i øjeblikket kan intet firma give en eksakt garanti for oprindelsen af metallerne«, siger Tomi Kuuppelomäki.

LÆS ARTIKELFind vejen til chokolade, der ikke mishandler børn

Men Nokias svar får en ublid medfart i en ny dansk dokumentarfilm, Blod i mobilen, som har premiere den 1. september i 34 biografer landet over.

Filmen er lavet af instruktøren Frank Poulsen, der med udgangspunkt i sin egen Nokia-mobiltelefon tog til DR Congo for at dokumentere, hvordan krigen stadig finansieres af mineraler fra minerne, og at minerne stadig bemandes af børnearbejdere.

»Jeg kan ikke leve med at blive ved med at sende kærlige sms'er til min kone eller snakke med mine børn, hvis fremstillingen af min mobiltelefon har kostet liv i DR Congo«, lyder en af Frank Poulsens indledningskommentarer i dokumentaren.

LÆS ARTIKELNokia satser på social musik, mad og klog kalender

Påstanden fra Nokia om, at man ikke kan påvise, nøjagtigt hvor metallerne, der anvendes i telefonerne stammer fra, bliver i filmen modbevist af tre navngivne videnskabelige medarbejdere på Geologisk Institut på universitetet i Hanover i Tyskland.

De forklarer, at man kender alderen og den kemiske profil på de kendte mineraler i fx Congo, og at profilen kan måles i et laboratorium, og derved kan man konstatere for hver enkelt mineral, hvilket område, det stammer fra.

Og Nokia har ifølge filmen faktisk mulighed for at teste råmineralerne, for de bliver først smeltet sammen, efter at de er eksporteret til lande som Malaysia, hvorfra de videreeksporteres.

LÆS ARTIKELHer er de 20 mest populære mobiler

»Hvis det er sådan, at Nokia ikke kan garantere, at der ikke er konfliktmetaller delvist produceret ved hjælp af børnearbejde i mobiltelefonerne, er det en overtrædelse af internationale konventioner«, siger Mette Boye, der er afdelingschef i Forbrugerrådet.

»Det her er ikke så kønt. Virksomhederne skal have styr på, hvor deres materialer stammer fra. Og hvis ingen af virksomhederne i den branche har det, efterlades forbrugerne med intet valg. Vi tvinges til at støtte virksomheder, der ikke opfører sig ordentligt«, siger Mette Boye.

LÆS ARTIKELToms: Umuligt at undgå børnearbejde

I en rapport med titlen Bad Connections, lavet af Danwatch i 2008 for Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festival, fremgår det, at allerede tilbage i 2001 dokumenterede FN de problematiske forhold i DR Congos mineindustri.

Siden har en række internationale organisationer arbejdet på at få selskaber som Nokia, Motorola, Samsung, LG Electronics og Sony Ericsson til at sikre, at metallerne i deres produkter udvindes under bæredygtige og hensynsfulde forhold.

Filmen BLOD I MOBILEN viser, at mobilselskaberne stadig ikke gør tilstrækkeligt for at imødekomme FN’s og andre organisationers anbefalinger.

LÆS ARTIKELGreenpeace: Dells pc'er strutter af kemikalier