Annonce
Annonce
Annonce
Test 24. maj. 2011 KL. 06.00

Test Billigste iPod-docks: Udmærket lyd for en tusse

Med en iPod-dock eller trådløs højttaler kan du få meget mere glæde ud af musikken på din pc, mobil eller mp3-afspiller. Vi tester 10 sæt.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

iPod-docks (billige)

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Vi bad producenterne stille med iPod-docks eller relaterede produkter i to forskellige prisklasser, hhv. omkring 1.000 kroner og over 2.000 kroner.

Herefter bad vi hi-fi-entusiasten, kommunikationsrådgiver Søren Ignaz, testlytte alle sættene med en række musiknumre efter eget valg: Eva Cassidy, Dire Straits, Pet Shop Boys, Mozart, Aimee Mann, The The og Gov’t Mule.

Søren Ignaz er et garvet medlem af en hi-fi-klub og har i mange år testet og prøvelyttet masser af hi-fi-udstyr.

Testens musik var mp3 i 192 eller 256 kbps-komprimering og blev afspillet fra en iPod Touch som udgangspunkt via en fysisk forbindelse, undertiden suppleret med en test af trådløs afspilning.

Dog blev Libratone-enhederne udelukkende testet via trådløs forbindelse, da det af materiale og brugsanvisning fremgik, at dette var hele tanken bag den måde, sættet skal fungere på.

Karaktererne i testen angiver Søren Ignaz’ vurdering af de enkelte sæts lydkvalitet.

Det er dejligt at have plads til mere musik på sin pc eller iPhone, end der kan stå på selv den mest veludstyrede cd-reol.

Til gengæld er det unægtelig en smule trist, hvis du kun kan høre tonerne på elendige høretelefoner eller et sæt småelendige pc-højttalere.

Politiken Tjek har testet ti iPod-docks/højttalersæt, der er direkte beregnet til at afspille musikken fra din lille digitale enhed. Nogle af sættene er store, stationære designerstykker, der uden problemer kan spille hele stuen op. Andre er små, transportable og mere traditionelle iPod-docks og knap så muskelstærke.

I dag bringer vi testen af de fem billigste modeller, der koster mellem 699 og 1.300 kroner. Onsdag bringer vi anden halvdel af testen med de fem dyreste modeller, der koster mellem 1.999 og 9.999 kroner.

»Der er ekstremt stor forskel på, hvor godt sættene lyder. F.eks. blev jeg decideret skuffet over en harman/kardon-dock til 2.000 kroner. Derimod lød mindre enheder fra knap så anerkendte mærker som Philips og Altec-Lansing faktisk helt udmærket. Selv om de kun kostede det halve. Dem ville jeg ikke betænke mig på at stille op i sommerhuset«.

Det konstaterer den garvede hi-fi-entusiast, kommunikationsrådgiver Søren Ignaz, der har testlyttet enhederne for Lørdagsliv.

Alle de testede sæt er som udgangspunkt beregnet til at bruges sammen med nyere udgaver af Apples små mobile enheder – iPods og iPhones – hvorfra de typisk også kan betjenes. Flere af sættene kan tillige fungere problemfrit via en bluetooth-udstyret pc eller telefon af et hvilket som helst andet mærke.

Enkelte af de kostbare sæt har endda trådløst netværk. Tilsvarende har samtlige sæt en ganske almindelig 3,5 mm minijack-indgang. De kan således også afspille musik fra en hvilken som helst enhed, du måtte have lyst til at slutte til.

Research: Camilla Mejlvang