Vi tager billeder – mange billeder. Det digitale kamera har gjort det nemmere end nogensinde at fotografere. Så det gør vi.

Tidsskriftet National Geographic anslog f.eks. for nylig, at hvor amerikanerne knipsede 53 milliarder gange i 2006, vil det tal være steget til 105 milliarder – eller 322 knips per person – i 2015.

Der er ingen grund til at tro, at vi tager færre fotos i Norden, der sædvanligvis opfattes som et af verdens mest ’teknikvenlige’ regioner.

LÆS ARTIKEL Nye kameraer går direkte på de sociale medier

Hvad gør man så, når konfirmationen eller drømmerejsen skal foreviges, men mobiltelefonen er for sølle, lommekameraet heller ikke godt nok, og spejlrefleksapparatet for stort?

Løsningen kan være et såkaldt kompakt systemkamera. Det er en ret ny kameratype, der forener lommekameraets lidenhed med spejlreflekskameraets avancerede fototekniske muligheder. Man kan f.eks. også udskifte optikken på apparaterne, hvis man har behov, lyst og råd.

Spejlløst systemkamera
Det kompakte systemkamera kaldes også for ’spejlløst systemkamera’, fordi det – som navnet antyder – mangler det spejl og flere af de optiske og mekaniske elementer, som er hjertet i spejlrefleksapparatet. Derfor kan det også bygges væsentlig mindre.

»Eller det burde apparaterne i hvert fald kunne. Men flere af de fem apparater, vi har kigget på i denne test, er faktisk næsten lige så store og upraktiske som et spejlrefleksapparat, når optikken er monteret. Og så går ideen til en vis grad fløjten«, konstaterer Kristoffer Engbo, som er redaktionschef på Nordens største fotomagasin, Digital Foto. Han har de sidste par år fulgt den nye kameratype med stor interesse.

LÆS ARTIKEL Test: Her er de ni bedste smartphones

Kristoffer Engbo har været dommer i denne test, hvor det er apparater fra to af verdens største elektronikkoncerner, der gør det bedste indtryk og overhaler apparater fra traditionelle kameraproducenter.

»De to kameraer fra henholdsvis Sony og Panasonic er på flere måder mere teknisk interessante, mere veldesignede, mindre og lettere at holde på end apparaterne fra Nikon, Olympus og Pentax. Det overrasker mig faktisk«, siger Kristoffer Engbo.

Dyrt kamera
Et systemkamera behøver ikke at fylde meget mere end et kompaktkamera, men er alligevel i stand til at tage væsentlig bedre billeder, primært fordi billedchippen er større.

»Du kan også styre dybdeskarpheden ved hjælp af blænden og justere på en lang række andre parametre. Dertil kommer selvfølgelig, at du kan skifte objektiv, hvis du har lyst«, siger Kristoffer Engbo.

Han tilføjer, at udvalget af optik efterhånden er temmelig stort for alle producenters vedkommende, ligesom også tredjepartsproducenter som f.eks. Tamron og Sigma sælger kompatibelt optikudstyr til flere af de nye kameraer.

Uimponerende salgstal
Ulempen ved de kompakte systemapparater er, at flere af dem prismæssigt ligger over selv de dyreste kompaktkameraer på markedet. Nogle modeller koster 7.000-8.000 kroner, hvilket gør dem lige så kostbare som de mere avancerede spejlrefleksapparater.

Det kan være blandt årsagerne til, at kameratypen endnu ikke sælger imponerende godt i Europa; således langes der blot ét kompakt systemkamera over disken for hver ti af de klassiske digitale spejlrefleksapparater.

»De forholdsvis små salgstal kan også skyldes, at mange forbrugere måske tvivler på, at de her små apparater kan tage næsten lige så gode billeder som et spejlrefleks – men det kan de altså godt«, siger Kristoffer Engbo.

LÆS ARTIKEL Her er kameraet til narcissisten

Han gætter på, at nogle amatørfotografer savner den klassiske søger, som de kompakte systemapparater af tekniske årsager mangler. Enkelte modeller har dog en forloren digital søger, hvor man reelt kigger ind i en lillebitte skærm. Det gælder f.eks. Nikon-apparatet i testen.

»Desuden er autofokussystemerne på de kompakte systemkameraer endnu ikke helt så gode til at stille hurtigt skarpt eller til at håndtere motiver i bevægelse som spejlreflekskameraet. Men her ser vi dog en markant kvalitetsforøgelse i disse år, tilføjer Kristoffer Engbo.