Sådan gjorde vi

Lørdagsliv har testet ni kompaktkameraer i Politikens fotostudie med identisk stativopsætning i samme afstand til motivet: en model samt en opstilling med genstande i klare farver.

Testbillederne er alle taget med svag zoom, så de har gengivet omtrent samme udsnit af vores testmotiv.

Optagelsen er foretaget under to identiske lysindstillinger:

En sen eftermiddag, med en del dagslys tilbage. Her slog vi flashen fra. Den anden belysning var en tilstræbt aftenbelysning med mere dæmpet belysning. Her satte vi flashen til.

Bortset fra til- eller frakobling af flash blev alle billeder fotograferet med kameraernes autofunktion som eneste indstilling. Der blev taget fire testbilleder med hvert apparat, to under de relativt lyse forhold og to under de relativt mørke forhold.

Billederne er vurderet af Politikens studiefotograf Rune Pedersen, der nær-studerede dem på den pc-skærm, han til daglig bruger til billedbehandling. Han kendte ikke kameraernes pris, inden billederne blev vurderet.

Han har givet karakter for hvert enkelt kamera, udelukkende på grundlag af billedernes tekniske kvalitet.

Desuden afprøvede skribenten samt Rune Pedersen funktionerne på hvert kamera og tjekkede bl.a. ansigtsgenkendelse og generel betjening. Apparaternes generelle funktionalitet og udstyrsniveau vurderes under hvert kamera, men spiller ikke ind i karaktergivningen. Apparaternes videofunktioner er ikke testet.

Kameraerne befinder sig i to prisklasser, hhv. dyre apparater i prislejet 2.000-3.000 kroner samt billigere modeller, der koster ca. 1.000 kroner.

Det kan godt være, at de digitale spejlreflekskameraer stort set altid tager de bedste billeder under alle forhold, sammenlignet med deres langt mindre fætre i lommeklassen.

Men kompaktkameraet er immervæk nemmere at have med overalt. Og, som fotografer ynder at sige, så er det bedste kamera nu engang det, du har på dig.

Lørdagsliv har testet ni forskellige kompaktkameraer under besværlige lysforhold, hvor nogle faldt igennem, mens andre gjorde en rigtig god figur. Testen er foretaget på en gruppe dyrere kameraer til over 2.000 kroner samt en gruppe billigere til omkring 1.000 kroner.

Vi har valgt at vise testskemaet over de dyre modeller i denne artikel, mens de billigere vises i nedenstående artikel:

TEST Her er de bedste billige kameraer

»Vi havde virkelig ikke gjort det nemt for apparaterne, det må jeg sige. Og mange havde også store problemer. Men enkelte klarede sig overraskende godt. Heriblandt deltageren fra Sony, som jeg på forhånd ikke havde de helt store forventninger til som kameraproducent. Men den fordom blev altså gjort til skamme, i hvert fald i denne test, siger Politikens studiefotograf og billedtekniker, Rune Pedersen, der har bedømt kameraernes præstationer.

Overordnet viste testen dog, at mange apparater har svært ved at eksponere ens i hele billedfladen.

Nogle overkompenserer for besværlige lysforhold, tager billederne en anelse for rødgule i tonen eller har tydelige problemer med billedstøj. Hvilket bl.a. resulterer i uklædelige farveplamager på motivpersonen. Andre igen brænder fuldstændig lyse billedpartier af, så der kun er få detaljer at skelne dér.

LÆS GUIDETag bedre billeder i mørke

Det pudsige er, at disse fænomener et langt stykke hen ad vejen optræder på billeder tagetmed både dyre og billige kameraer. Det kan du læse mere om i testafsnittene under de enkelte kameraer.

Testet på auto-indstilling
Men testen var heller ikke helt almindelig. Hvor man normalt afprøver et digitalkameras samlede funktionalitet og lader det indgå i bedømmelsen, valgte vi udelukkende at fokusere på de såkaldte auto-indstillinger.

Her er ideen, at kameraet skal regne sig frem til de optimale optageindstillinger afhængig af f.eks. lysforhold, motivets placering, om der er ansigter på billedet og så videre.

»Et kompaktkamera skal helst kunne betjenes af andre end familiens fotonørd, og her kommer autofunktionerne ind i billedet. Ideelt gør det nemlig selv moster Oda i stand til at skyde gode billeder«, forklarer Rune Pedersen.

LÆS GUIDEFå flotte billeder i stærkt sollys

Men selv om Rune Pedersen er kritisk over for mange af de testede modellers ydelse under de specifikke testforhold, er han omvendt sikker på, at alle de testede apparater vil kunne tage rigtig fine billeder med tilstrækkeligt dagslys.

»Men det er jo ikke lige så sjovt at afprøve. Det er først, når det bliver svært, at kameraet viser sine sande kvaliteter«, fastslår studiefotografen.

Samtidig vurderer han, at alle de testede kameraer sagtens kan tage billeder, som vil være helt acceptable, hvis de f.eks. printes ud i formaterne 13x18 eller 10x15 cm. Også selv om du skyder i skidt lys.

»Men vil du derimod printe virkelig store udskrifter eller måske se billederne på din fladskærm i stuen, vil fejlene stå ret tydeligt. Hvis det er din ambition, kan du godt tillade dig at være lidt kræsen«, siger Rune Pedersen.

Stor forskel
Tilsvarende vurderer han, at den kreative amatør vil opnå bedre resultater med samtlige kameraer, hvis hun anvender de respektive apparaters muligheder for selv at tilpasse indstillingerne, så de matcher lys og motiv bedre, end kameraernes autofunktion er i stand til.

Endelig understreger Rune Pedersen, at der naturligvis er stor forskel på prisniveauet i testen, samt at de dyre kameraer kan meget mere end de billige.

LÆS GUIDELæg dine feriefotos på gratis lager

Flere af de dyre har f.eks. imponerende zoom og mange ekstrafunktioner. Nogle har f.eks. gps-modul og kan gemme data om, hvor du præcis har skudt dine billeder.

»Desuden har mange af de dyre kompaktkameraer ganske imponerende indstillingsmuligheder, hvilket vil tiltale den kreative amatør, mens der ikke er nær så mange muligheder for at lege med indstillingerne på de billige. På de billige apparater ser man også oftere designmæssige kompromiser, f.eks. at knapperne er lidt løse i det«, siger Rune Pedersen.

LÆS OGSÅSådan klarede de billige kameraer sig

Research: Arendse Würgler

Få flere test, guides og forbrugernyheder med tjeks nyhedsbrev