Annonce
Vi tjekker 18. feb. 2008 KL. 08.02

Vi tjekker Dyre hovedtelefoner er kun til guldører

Musikken lyder aldrig bedre end hovedtelefonerne, så her er testet otte af slagsen, der alle lover at dæmpe baggrundsstøj.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Dyre hovedtelefoner er kun til guldører

Sorteret efter

Sådan gjorde vi:

Alle hovedtelefoner blev testet med et udvalg af klassisk musik, rock, jazz, electronic og pop, der blev spillet på dels en iPod, dels på en computer, både i et regionaltog, i en stille stue og på en befærdet københavnsk hovedvej.

Alle priser er fundet på Pricerunner.dk 22. januar i år.

Se mere om støjdæmpende hovedtelefoner på Electronics hjemmeside

Hvis du stadig går rundt med de hovedtelefoner, der fulgte med din mp3-afspiller, går du glip af meget.

For nok har øregangene hos de fleste allerede vænnet sig til den mindre gode lyd, der er i computerkomprimeret mp3-musik sammenlignet med lyden fra cd’er, men alligevel er det vigtigt at vide, at der er stor forskel på hovedtelefoner. Særligt de modeller af hovedtelefoner, der lover at fjerne baggrundsstøj for at øge musikoplevelsen.

Hvis man overvejende hører sin musik hjemme i stuen, er der dog ingen grund til at investere det ekstra beløb i hovedtelefoner med enten aktiv eller passiv støjdæmpning, men det er eminent, hvis man pendler eller rejser meget og lytter meget til musik undervejs.

Ørepropper skaber lufttæt segl
Første store valg er da, om det skal være støjdæmpende hovedtelefoner, der findes som in-ear- eller around-ear-modeller.

In-ear betyder, at hovedtelefonerne sættes fast inde i selve øret som to ørepropper, hvormed de passivt lukker støj ude. Flere modeller går skridtet videre og skaber et lufttæt ’segl’ i øregangen, så dæmpningen af lyd næsten bliver total.

De største ulemper ved in-ear er dels, at de kan være møgirriterende at have i øret, dels kræver mere bøvleri at finjustere i størrelsen, så de passer til ens øre, og yderligere kan det være svært at placere dem helt korrekt i øregangene, så de for eksempel ikke dratter ud, når man går. Derudover er det ikke just hygiejnisk at låne sine in-ear-hovedtelefoner til andre.

Fordelene er til gengæld, at in-ear-typen ikke kræver batteri, er supersmå og ultrakompakte, de ødelægger ikke frisuren, generer aldrig sidemanden og leverer – hvis de sidder perfekt – den uforligneligt bedste støjdæmpning af alle typer hovedtelefoner på markedet.

Ørevarmerne bedst mod dybe lyde
Har man ømme øregange, er alternativet around-ear-hovedtelefoner, der omslutter hele øret som et par ørevarmere. Nok lider den type under deres størrelse og kræver batterier for aktivt at dæmpe baggrundsstøjen, men til gengæld er de mere behagelige at have på.

De tre testede modeller byder alle på aktiv støjreduktion. Det betyder, at en mikrofon i hovedtelefonerne konstant optager niveauet af baggrundsstøj. Den støj analyseres, så hovedtelefonerne kan sende ’antistøj’ – lydbølger med den omvendte polaritet på lydbølgen – ind i øret.

Dermed opnår man fænomenet destruktiv interferens, hvilket betyder, at de to lyde, støj og antistøj, mere eller mindre effektivt udligner hinanden, hvilket igen resulterer i en tilnærmelsesvis stilhed.

Hovedtelefonerne er dog klart bedst til at filtrere dybe lyde fra.

Testen har ikke vurderet, hvor meget omverdenen kan lytte med ved de forskellige typer hovedtelefoner, men noget vil altid kunne høres, hvis man skruer tilstrækkeligt højt op. Mest udpræget er det på around-ear-modellerne, da de har større højttalere indbygget. Skruer man så højt op for in-ear, at andre kan lytte med, er vejen banet for høreskader.

Testvinderne
I around-ear-klassen er bedste køb set i forhold til både pris og kvalitet Creative Aurvana X-Fi, der dermed slår de to dyrere konkurrenter. Samme forhold gælder i in-ear-kategorien, hvor topmodellen Ultimate må se sig slået – hvis man er en almindelig musiklytter – af de tre gange så billige Altec Lancing.

Men uanset vindere og tabere forbliver den bedste test at prøve hovedtelefonerne med ens egen musik. Nogle hovedtelefoner klarer sig nemlig bedst med bastung musik, andre er bedst til klassisk, og derfor er det vigtigst at vælge hovedtelefoner efter musiksmag.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer