Annonce
Vi tjekker 21. feb. 2008 KL. 11.16

Vi tjekker Sådan har vi testet

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Testen er lavet i samarbejde med PC World.

Med i testen har vi fem monitorer fra Samsung, HP, Eizo. ViewSonic og Philips. Det er nogle af de mest sælgende mærker på det danske marked. Der er tale om skærme til hjemmebrugere som koster mellem 2.200 og 3.500 kroner (februar 2008).

Fælles for alle skærmene er at de har en størrelse på 22 tommer, eller 55,9 centimeter, på tværs af skærmen. De har desuden alle den samme opløsning på 1.680 x 1.050 pixels hvilket formelt set gør dem til widescreen skærme i 16:10 formatet.

Det er en pæn opløsning, som gør at du kan have flere informationer på skærmen. Desuden fremstår billeder med flere detaljer.

Således svarer en opløsning på 1.680 x 1.050 til, at du kan se alle detaljer på et billede på 1,76 megapixel, eller noget mindre end hvad et standardkamera i dag tager.

Til sammenligning svarer den gamle standard på 1.024 x 768 pixels til et 0,8 megapixel billede - og den aktuelt højeste opløsning på markedet på 2.560 x 1.600 pixels til et 4,1 megapixel billede.

På sigt vil opløsningen stige, men da der er større chance for at opleve fejl på skærme med mange pixels, vil de allerhøjeste opløsninger altid i starten ligge i den høje ende.

Samtidig skal man huske, at mens en opløsning på 1.680 x 1.050 er godt til billeder, så kæmper selv de kraftigste computere i dag med at vise komplicerede spil i den kvalitet med alle detaljer slået til.

Design og ergonomi
På trods af lighederne i størrelse og opløsning blandt testens deltagre, så er der stor variation i designet. Hvad der passer bedst ind i dit hjem er en smagssag, men vi har fokuseret på byggekvaliteten af både skærm og fod.

Desuden har vi set på mulighederne for at indstille skærmens fysiske placering. For mens det kan være fristende at spare lidt penge på skærmens fod, så er det ikke nødvendigvis noget som din nakke vil takke dig for i længden.

Vi har derfor taget et kritisk kig på alle skærmenes muligheder for indstillinger i højden (op og ned), i dybden (frem og tilbage) samt om de kan vippes.

Vi har også noteres os om skærmen kan roteres til højkant, men da meget få bruger denne funktion er det ikke indgået i den samlede score.

For at opnå topkarakter, skal en skærm kunne indstilles så den er behagelig at arbejde med i længere tid ved et normalt skrivebord.

Dårlige højttalere
Flere af skærmene vi har testet har indbygget små stereo-højtalere. Fælles for alle udgaver, med Samsungs som en delvis undtagelse, er at lyden var elendig og kun egnet til beskeden om, at Outlook har modtaget en mail.

Til alt andet brug anbefaler vi et par ordentlige eksterne højtalere. Højtalernes kvalitet trækker derfor hverken op eller ned i testen, da de (heldigvis) er skjult i samtlige gennemgåede modeller.

Billedkvalitet
Billedkvalitet er en meget subjektiv vurdering. Nogle mennesker kan lide stærke varme farver, mens det for andre er vigtigt at have naturtro, skarpe og præcise farver.

Vi har derfor kommenteret på skærmens evne til at matche brugernes ønsker gennem indstillingsmuligheder. Samtidig har vi dog undersøgt skærmenes evne til at fremvise mange samtidige nuancer af farver og grå.

Til det har vi anvendt Eizos gratis skærmtestprogram, som du også selv kan downloade og prøve med din skærm. Derudover har vi kigget på en række billeder, som viser skærmens evne til at spænde bredt, specielt i de mørke områder.

For at en skærm kan score topkarakter, skal det været muligt at skelne hele gråtoneskalaen i Eizo-testen.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer