Annonce
Annonce
Test 10. apr. 2011 KL. 15.27

Test Kan et æble være ... akavet?

POLITIKEN SYNES
LÆSERNE SYNES
6 bruger tjek (1)
  • Produkt: Apples to Apples
  • Pris: 300 kr.
  • Udvikler: Mattel.
  • Øvrigt: Venligst udlånt af Gamesweb.dk.
  • Spillere: 4-10 spillere fra 12 år.
  • Spilletid: 15-30 min.
2 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

kortspil

Sorteret efter

Er Mahatma Gandhi blød? Beskidt? Eller måske endda sexet? Der er fri association, når ’Apples to Apples’ ruller sig ud.

Ideen er så simpel, at man undrer sig over, at spillet er et af de største kortspilssucceser i nyere tid med over fem millioner eksemplarer solgt på verdensplan.

Hver spiller får tildelt syv røde kort, der beskriver enten en kendt person, et sted, en ting eller en begivenhed. Derefter vender man samlet et enkelt grønt kort, der beskriver en karakteristik, og målet er nu, at hver deltager skal kæde et af deres røde kort sammen med det grønne kort.

Her viser det sig, at det ikke altid er den mest korrekte kombination, der giver pote: Dommeren, der skifter efter hver runde, vælger ofte at præmiere det mest overrumplende, skøreste eller mest humoristiske match.

Dermed lærer man samtidig hinanden lidt bedre at kende - og især hinandens smag inden for humor og skæve sammenblandinger af ord.

Resultatet er en humoristisk saltvandsindsprøjtning, der kan varieres i det uendelige, men også et spil, der desværre ikke er oversat til dansk.

Samtidig har det et udpræget amerikansk præg. En skam, for ’Apples to Apples’ kunne med et snuptag let blive et uundværligt dansk familiespil.