Annonce
Annonce
Test 22. jun. 2011 KL. 07.00

Test Her er de bedste nye retrospil

Flere og flere spilklassikere får en nutidig overhaling. Tjek guider til fire nye remakes af solide ældre spil.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Retrospil

Sorteret efter

Computerspil er ikke et medie, der opfordrer til at vende tilbage til klassikerne.

I stedet hylder vi det nye - men ikke nødvendigvis den kunstneriske eller indholdsmæssige fornyelse, for der er masser af spil, der minder utroligt meget om hinanden. Og på grund af den konstante tekniske udvikling som computere og spillekonsoller gennemlever, så virker fortidens spil hurtigt primitive.

LÆS ARTIKEL Guide: Find de gratis fede retrospil

Men på de knap 40 år, der har været computerspil, har de gennemgået en udvikling fra det monokromt primitive til nutidens high definition fotorealisme, som i forhold til de muligheder skaberne råder over, er langt mere omfattende en forskellen på, hvad en filminstruktør i 2011 råder over i forhold til kollegaen for 100 år siden.

Nogle klassikere lever dog stadig om ikke andet så i den kollektive hukommelse, men det er kun de virkelig retronørdede, der vender tilbage og spiller originalerne. Andre må nøjes med minderne eller de moderne nyfortolkninger.

Teknisk svært
Teknisk er det også sværere at spille en klassiker - hvor en film eller et stykke musik blot skal kopieres over på et nyt medie, så er et spil programmeringsmæssigt bundet til den platform, det blev skabt til.

LÆS ARTIKEL Tjek: Fire fantastiske eventyrspil til under 100 kr.

Ofte vil en restaurering involvere en masse programmeringsarbejde, og så er nostalgitrippet måske ikke længere en økonomisk god idé. Men beslutter man sig til at investere i at gøre klassikeren spilbar igen, så kan man jo vælge at gå skriftet videre og opgradere visse aspekter af spillet.

Det gjorde Lucasart med 'Monkey Island'-serien, hvor spillene også fik kommentarlydspor som en dvd-filmudgivelse, eller i det nyligt anmeldte 'Beyond Good and Evil HD', hvor grafikken i den lille perle har fået et løft mens resten er helt ved det gamle.

LÆS ANMELDELSEN Spilanmeldelse: Opfindsomt rumspil er en suveræn genudgivelse

Vi tjekker derfor fire nye udgave af gamle spil - også for at se, om de stadig holder i år 2011.