I 'Pulse' er det spilleren, der dikterer musikken og ikke omvendt.

Musikken er platformen. I hver af spillets 30 baner skal man dirigere en lydbølge gennem to, tre, fem højtalerbokse, der hver især begynder at afspille en del af et elektronisk musiknummer, idet de fyldes af lydbølger.

Problemet er bare, at musikken fra hver boks dør ud, hvis lydbølgerne forsvinder, hvorfor udfordringen i ’Auditorium’ består i at skabe et perfekt musikalsk netværk – ikke ulig et elektrisk kredsløb.

LÆS GUIDEN Her er de bedste - gratis - spil

Lydbølgerne dirigeres med tre-fire-fem retningsbokse, der hver især afbøjer bølgerne i en fastlagt retning, og som kan gøres større eller mindre. Det påvirker lydbølgernes spredning: Jo større boksen er, desto mere spredes lydbølgerne. Det er forvirrende i godt og vel 30 sekunder, men føles derefter naturligt.

’Auditorium’ er ikke kun en serie af nøje afmålte og udfordrende visuelle gåder, men også en slags personlig lydmixer, hvor man skaber sit helt personlige remix via højtalerboksene.

Det endelige musikstykke er det samme, men vejen dertil er udelukkende formet efter spillerens tilbøjeligheder som audiovisuel komponist og arkitekt. Resultatet er en opfindsom sammentænkning af struktur og frihed, der sætter flere langt dyrere og mere omfattende spil til vægs.

’Auditorium’ er i det hele taget værd at kigge nærmere på. Ikke mindst for vordende og nuværende spiludviklere. Her ligger en af vejene frem for ikke blot musikspil, men for computerspil generelt.