Annonce
Annonce
Test 13. apr. 2010 KL. 07.14

Test Tjek: Prøv seks gratis spil fra fremtidens spiludviklere

Vi har tjekket de ambitiøse spil fra afgangseleverne fra den danske spilskole Dadiu.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Tjek: Prøv seks gratis spil fra fremtidens spiludviklere

Sorteret efter

DADIU

Afgangsspil fra Dadiu. Alle spil er gratis og fungerer til både Mac og Windows – på nær ‘Plane Weaver’, som vi kun fik til at køre på Windows.

Alle spil kan spilles gratis på http://dadiu.dk/spil/spil-2010. Ekstraprogrammet Unity er påkrævet.

Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU) er en paraplyuddannelse, der uddanner blandt andet spildesignere, instruktører, animatorer og projektledere til spilbranchen.

Spillene er udviklet på omkring halvanden måned af seks hold studerende samlet fra forskellige universitetsuddannelser og kunstskoler i hele landet.

Målet er, at de forskellige studerende i samarbejde laver et færdigt spil som sidste led i deres respektive uddannelser.

Læs mere på www.dadiu.dk



Reelle udfordringer i både samfundet og hverdagen kan spilmatiseres. Og eleverne fra Dadiu har gode spilideer, men drukner i overdrevne ambitioner.

Sådan er nogle af de centrale tendenser i årets buket af afgangsspil fra den danske spilbranches pendant til Filmskolen – Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (Dadiu).

For nøjagtig som på Filmskolen bliver fremtidens danske spiludviklere udfordret til at udvikle et komplet spil fra ide til færdigt produkt. Alle spillene har derfor en studerende fra Filmskolen som instruktør.

LÆS ARTIKEL DADIU SPIL 2008:At leve er at lave

Men med kun en måned til rådighed er der ikke plads til kunstnernykker og soloopvisninger.

Kodeordene er realisme og forventningsafstemning – to centrale discipliner, som holdene bag årets afgangsspil burde have haft på skemaet.

Berusende optimisme
Det gode er, at alle årets seks afgangsspil bobler af visioner og flair for spilmediets forskellige udtryksformer.

De er alle spil, der bevæger sig væk fra det abstrakte spildesign a la ‘Tetris’ eller ‘Pacman’ og snarere satser på at blive spilbare kommentarer til samfundsrelevante problemstillinger – i denne omgang hukommelsestab og kunstig befrugtning, men også de mere hverdagsnære som myldretid og fænomenet office rage (kontorvrede).

LÆS ARTIKEL Fem nye danske spil er for tamme (DADIU SPIL 2009)

Bagsiden er, at alle seks spil kæmper med at finde et spilsprog og med, hvordan spillerens handlinger kan nuancere spillets hovedtema. Derudover kommer lejlighedsvis sjusket håndværk, men værre er, at afgangsspil skal vove mere.

De skal turde skrælle alt liret af og levere oplevelser, der eksperimenterer med spilmediet.

Ellers bliver det netop blot spil om hverdagen, i stedet for at hverdagen sættes på spil.