Annonce
Annonce
Forbrug 1. jun. 2011 KL. 07.00

Disse to go-krus holder bedst kaffen varm

Men de smarte to go-krus er upraktiske på farten, fordi de er så tunge. Oven i købet holder drypper de, viser Tjek.dks test.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

to-go krus

Sorteret efter

Hvad er formålet med en kop med låg til at have med på farten, hvis den ikke kan holde kaffen eller teen varm?

Det spørgsmål kunne levnedsmiddeltekniker fra Karolines Køkken, Lone Lysdal, ikke undgå at stille sig selv, da hun testede otte af de smarte drikkekrus for Tjek.dk

»Personligt synes jeg, at kaffekopper ‘to go’ er opreklamerede, for flere af dem har det med at dale i temperatur ret hurtigt. Tanken er, at det skal være det smarte kaffekrus, men jeg kan ikke se ideen med det, hvis kaffen bliver kold, mens man står og venter på bussen en vintermorgen«, siger hun.

Kaffekruset  fra SagaformSagaform holder dårligst på varmen
Værst står det til for de krus, der er lavet af porcelæn fra Urban Outfitters og Sagaform. Sidstnævnte er den model, som er dårligst til at holde temperaturen, både når det gælder kolde og varme drikke.

Man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, om denne type krus overhovedet skal benyttes som take away-kop, eller om den snarere er designet til at være »det sjove indslag på skrivebordet«, som Lone Lysdal siger.

Men hælder man kogende vand i kruset, daler temperaturen til 71,6 grader på bare 15 minutter. Og koldt vand stiger fra fem grader til knap det dobbelt på en halv time.

Flere minutpoint
Insisterer man alligevel på at bruge Urban Outfitters eller Sagaform på farten, er der flere minuspoint i vente.

»Det er jo ikke bare et papbæger, du kan smide væk. Begge kopper vejer en del«, forklarer Lone Lysdal.

Og når kaffen er drukket, vil de sidste dråber nemt kunne løbe ud, for silikonelågene har svært ved at holde tæt, ja faktisk er der stor sandsynlighed for, at de falder helt af.

Vinderkruset  fra Bodum.Bodum vinder
I stedet anbefaler hun kruset i stål fra Bodum til 199,95 kroner.

»Bodum vinder med flest point. For det er en kop, der fungerer rigtig godt. For det første holder den rimeligt godt på varmen, kruset drypper ikke, tåler opvaskemaskine, og låget er nemt at åbne og lukke«.

Desuden har koppen den sjove detalje, at den for 50 kroner mere fås med ‘press’, som det hedder, så man kan brygge sig en frisk kop stempelkaffe at have med på farten.

Holder bedst på varmen
Kruset fra Cook & Baker er på mange måder lige så godt. Faktisk er det den kop, som er allerbedst til at holde på varmen og kulden. Fyldes den med kogende vand, skal det stå i hele to timer, før temperaturen når ned omkring niveau, som Sagaform lander på efter et kvarter, nemlig 72,3 grader for Cook & Bakers vedkommende.

Og med koldt vand stiger temperaturen kun godt tre grader på to timer. Der er blot en bagside: koppen tåler ikke opvaskemaskine.

»Det er ærgerligt. Hvis jeg skulle køre otte stop med toget hver morgen, kunne jeg godt finde på at tage en kop kaffe med. Men så vil jeg dæleme også kunne gøre koppen ren igen og rigtig gerne i maskinen«, siger Lone Lysdal.

Starbucks  kaffekrus er en dyr affære.Dyrt mærkevare-krus
Det samme gælder modellen fra Starbucks, der heller ikke tåler maskinvask, og når den oven i købet koster 50 kroner mere end vindermodellen, kan det ikke betale sig, mener levnedsmiddelteknikeren – med mindre man altså er helt vild med designet.

Det er derfor en god idé, at overveje, hvad to go-kruset egentlig skal bruges til, inden man går ud og svinger dankortet, afslutter Lone Lysdal.

»Du kan jo nå at købe en del friskbrygget takeaway kaffe på caféerne, før du havner på det beløb, som eksempelvis Bodum koppen koster. Og er man en rigtig kaffetønde, som hælder kaffe i sig, er det måske smartere med en termokande«.

SÅDAN GJORDE VI

Levnedsmiddeltekniker ved Karolines Køkken hos Arla Lone Lysdal har stået for at teste otte to go-krus for Lørdagsliv.

De blev først blevet fyldt med 100 grader varmt vand. Herefter foretog Lone Lysdal temperaturmålinger hvert 15. minut i to timer. Samme procedure fulgte hun med koldt vand på fem grader.

Lone Lysdal har desuden taget stilling til, hvordan kopperne føles at holde i hånden og drikke af, og om låget er tæt. Alt dette er blevet holdt oppe imod prisen.

Helhedsindtrykket danner grundlag for vurderingen, hvor seks tjektegn er det højeste og et det laveste.