Gyldne korn, naturmotiver og friske frugter pryder flere af myslipakkerne på bordet foran Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring og underviser på Professionshøjskolen Metropol.

»Det ligner jo en cocktail af sunde ting, men mysli er ikke altid så uskyldigt, som man tror. Det har ofte et højt energiindhold, fordi tørret frugt indeholder meget sukker, og nødder og kerner er meget fede. Nogle gange kammer det over, så mysli minder mere om slik eller kage«, fastslår han og bevæbner sig med en lup for at kunne tyde næringsdeklarationernes bittesmå bogstaver på myslipakkerne.

LÆS ARTIKELPolitiken og en pose mysli, tak

Tjek har bedt Preben Vestergaard Hansen om hjælp til at hitte rundt i junglen af sunde og mindre sunde myslier, så fagmanden tjekker bl.a. posernes indhold af fuldkorn, kostfibre og sukker.

Pas på sukkeret
Særligt sukkeret har hans bevågenhed, for nok kan der være en smule fibre og antioxidanter i tørret frugt, som man ikke finder i almindeligt hvidt sukker, men det ændrer ikke grundlæggende på, at sukker er sukker.

»Effekten i kroppen er nøjagtig den samme som med hvidt sukker: Det booster blodsukkeret hurtigt, og så følger der et dyk. Derfor mætter mysli med meget tørret frugt heller ikke så godt og længe som f.eks. havregryn, rugbrød og grahamsbrød. Man bliver hurtigere sulten igen, og dermed er risikoen for, at man indtager flere kalorier, end man har brug for, stor«, forklarer Preben Vestergaard Hansen.

Forskel på portioner
Ud over den tørrede frugts eget sukkerindhold indeholder myslipakkerne flere eksempler på tørret frugt, f.eks. bananchips og bær, der har fået et ekstra skud sukker fra producenten.

Nu er der selvfølgelig forskel på, om man fylder skålen helt op med mysli og hælder mælk på, eller blot bruger mysli som drys på toppen af yoghurt eller lignende.

»Vores studerende bliver nu altid overraskede over, hvor meget de selv hælder op som en almindelig portion, når vi laver næringsberegninger. Der går typisk 60-75 g mysli til en omgang drys og det dobbelte til en portion mysli med mælk, så mysli fylder rigtig meget i energiregnskabet, hvis man spiser en variant med masser af tørret frugt og nødder og knap så meget korn«, påpeger ernæringseksperten.

Slut med tørret frugt
Tidligere talte tørret frugt og nødder med i Fødevarestyrelsens anbefalinger om at spise 600 g frugt og grønt om dagen, men for nogle år siden blev de ekskluderet fra det gode selskab, fordi energi- og sukkerindholdet er for højt. Rosiner indeholder eksempelvis hele 74 g sukker per 100 g, og sukkerindholdet i tørret frugt ligger i mange tilfælde på samme niveau som mængden af sukker i f.eks. vingummi.

»Flere af myslipakkerne praler med et højt frugtindhold i stort opsatte procenter og billeder. Men de går meget stille med, hvad frugten betyder for sukkerindholdet – det må man selv læse sig til på næringsdeklarationen«, bemærker Preben Vestergaard Hansen.

Svært at trumfe havregryn
Et nyere pejlemærke for forbrugerne er Nøglehullet, som skal gøre det lettere for forbrugerne at træffe sundere valg.

Morgenmadsprodukter med op til 13 g tilsat og/eller naturligt forekommende sukker per 100 g kan få Nøglehulsmærket, og Preben Vestergaard Hansen understreger derfor, at mærket viser vej til et sundere, men ikke nødvendigvis sundt valg.

LÆS ARTIKELHer er kravene til morgenmadsprodukterne

Uanset hvor meget teksterne på myslipakkerne gør sig til med løfter om fibre og frugt, formår de ikke at rokke ved hans morgenmadsanbefaling: havregryn.

»Du behøver ikke at købe mysli for at få kostfibre. Havregryn indeholder 10 g fibre per 100 g. Det er der ikke mange af myslierne her, der kan trumfe. Og de, som kan, er typisk bare tilsat hvedeklid«, påpeger han.

Ernæringseksperten erkender dog, at havregryn med mælk eller yoghurt kan være svært og kedeligt at få ned uden lidt sødt til.

»Det kan f.eks. være lidt frisk frugt eller dybfrosne bær, som man har tøet op i køleskabet natten over. Det kan næsten komme til at ligne nogle af billederne på myslipakkerne – i modsætning til pakkernes eget indhold«.

Fejl blev korrigeret
Blandt de Nøglehulsmærkede myslier i Lørdagslivs sortiment er Urtekrams Spelt Super Mysli, men en granskning af deklarationen afslører, at fedtindholdet er højere end de 7 g per 100 g, som mærket maksimalt tillader.

»Oprindelig var det en fejl, at myslien fik nøglehullet på, men vi opdagede fejlen og har taget konsekvensen af det og valgt at ændre en anelse på opskriften, så Spelt Super Mysli opfylder kravene for Nøglehullet i dag. Ændringerne er bare ikke trådt i kraft på emballagen endnu – det er undervejs«, lover produktudvikler Lene D. Iversen fra Urtekram.

Der findes flere andre eksempler på, at producenter gør et produkt sundere for at kunne mærke det med Nøglehullet, siger Joan Preisler, som er sundhedsansvarlig i FDB.

Hun karakteriserer mysli som en jungle at finde rundt i.

»Her kan Nøglehullet spare forbrugerne for at glo på en masse indviklede næringsdeklarationer«, siger hun.

Kaloriehop
Nogle læser dog gerne myslipakkernes varedeklarationer og energioplysninger. For snart tre år siden besluttede en temmelig fyldig Tomas Østergren sig for at lægge sine kostvaner om, og det resulterede hen ad vejen i et vægttab på 32 kg. Før valgte han konsekvent den sødeste og lækreste myslivariant, når han købte ind, men i dag kigger han mere på kalorieindholdet. Og her har den 54-årige københavner bemærket, at der er blevet skruet op for kalorierne i flere af myslierne på de danske butikshylder.

LÆS ARTIKELDen sunde, den tvivlsomme og den slemme mysli

»For et par år siden var der f.eks. 300 kalorier per 100 g i Urtekrams Fibermysli. Nu er der 340 kalorier, men den sælges stadig under samme navn. Jeg synes, det er hamrende irriterende, at en portion mysli skal tynge mere i regnskabet, når man gerne vil spare på kalorierne«, siger Tomas Østergren.

Line Holmen, som er marketing- og forretningsudviklingschef hos Urtekram, har to forklaringer på kaloriehoppet i fibermyslien:

»En af årsagerne er, at opskriften på de branflakes, som udgør næsten en femtedel af myslien, er blevet optimeret, så flagerne bl.a. holder sig mere sprøde i mælken. Selv om det er deres tekniske egenskaber, som er blevet forbedret, påvirker det også produktets næringsindhold«, forklarer hun.

Nye regler
Dertil kommer, at der i 2009 trådte nye regler i kraft om næringsdeklaration af færdigpakkede fødevarer. Nu skal der også beregnes energi af fødevarens indhold af kostfibre – 2 kalorier per gram kostfiber.

»Det påvirker selvfølgelig også det samlede næringsindhold – ikke kun på vores fibermysli, men på alle vores produkter. Ændringerne er dog først blevet synlige løbende med, at vi har skullet trykke ny emballage«, siger Line Holmen.

Så en del af de nytilkomne kalorier i Tomas Østergrens morgenmysli var der allerede i forvejen – før skulle de bare ikke fremgå af næringsdeklarationen.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken