Danskerne skal have nye kostråd, for det skal ikke kun være de rige, som er slanke, sunde og raske, mens især vores fattigste er fede, syge og forvirrede.

Så langt er vores fødevareminister, de førende ernæringsforskere og andre videnskabelige eksperter inden for kost, sundhed, vægtregulering og sygdomme enige. Det skriver 24timer.

Men når det kommer til, hvordan statens otte kostråd, der stammer fra 2005, skal revideres, begynder tvivl og uenigheder at melde sig. Udfordringen er, at halvdelen af os lider af livsstilssygdomme og overvægt, samtidigt med at det er de i forvejen sundt spisende og veluddannede, der primært hører efter statslige kostråd.

LÆS ARTIKELEksperter kæmper for at lave 'kostrådenes bibel'

Uenighederne handler især om kostrådenes hensyn over for overvægt og inflammatoriske sygdomme som diabetes, hjertekar-sygdomme, demens og kræft, der kan følge af forkert kost og for meget sul på sidebenene.

En af dem, der opfordrer til, at de nye råd tager særligt og mere hånd herom, er ph.d, lektor Thomas Meinert fra Institut for Human Ernæring (LIFE) ved Københavns Universitet.

»De eksisterende råd er ikke optimale, når det gælder vægtregulering, da de ikke i tilstrækkelig grad betoner, hvilke fødevarer der specielt er egnede til at holde vægten. De peger heller ikke specifikt på, hvilke fødevarer der gør det modsatte, altså enten øger vægttab eller fastholder et opnået vægttab«, forklarer Thomas Meinert til 24timer.

Han har også været projektleder på et stort internationalt anerkendt ernæringsstudie, Diogenes, som beviste, at kostrådene ikke er gode nok til at forhindre overvægt.

Fødevarestyrelsen tøver
Men i Fødevarestyrelsen stiller man sig indtil videre tøvende over for, at de nye generelle råd skal udformes med særlig fokus på overvægt.

»Jeg mener ikke, at man kan bygge generelle kostråd på hensyn til de overvægtige. Generelle kostråd bygger på viden om ernæringsmæssige behov, som basalt set også gælder for overvægtige. Vi må informere overvægtige om vægttab på andre måder. Og i øvrigt er det også forskelligt, hvorfor mennesker bliver overvægtige. Men jeg kunne godt forestille mig, at vi blev bedre til at forklare om effekten af vores ofte høje forbrug af stivelse fra hvidt brød, pasta, mel og ris,« siger kontorchef i styrelsen Else Molander til 24timer.

Nordiske ernæringsforskere er for tiden ved at opdatere anbefalingerne om behovet for næringsstoffer. Den viden indgår i arbejdet med nye danske kostråd, som ventes færdige i efteråret.

LÆS ARTIKELKostråd om pasta og ris er en fejl

Men også Arne Astrup, professor i ernæring på LIFE ved Københavns Universitet, mener, at de kommende kostråd i langt højere grad skal udformes, så de forebygger vægtøgning og overvægt.

»Da mere end 50 procent af befolkningen vejer for meget, synes jeg, de generelle kostråd også må virke mod overvægt, eller også kunne vi have to forskellige sæt kostråd«, erklærer Arne Astrup, der sammen med Thomas Meinert har bevist, at en kost med flere proteiner og mindre hvidt brød, hvid pasta og polerede ris betyder, at man kan spise sig mæt og sundere, uden at vægten stiger, mens de otte kostråd får vægten til at stige.

»De overvægtige tabte sig, dem, der havde tabt sig, bevarede deres vægttab et år efter, eller tabte sig yderligere, uden at tælle kalorier eller sulte, samtidig med at kosten også nedsætter kroppens inflammation, som forbindes med diabetes, hjertekar-sygdom og demens«, uddyber Arne Astrup.

Flere proteiner
Else Molander fra Fødevarestyrelsen vil dog ikke afvise, at det kan være rigtigt, at vi skal spise flere proteiner og grøntsager og færre kulhydrater fra stivelse, end de nuværende otte kostråd angiver.

»Kostrådet om kulhydrater er lidt vanskeligt, fordi der både tales om kartofler, ris, pasta og brød. Vi har derfor i de senere år med fuldkornskampagnen været i offensiven for at øge forbruget af fuldkornsprodukter, og det gælder både brød, fuldkornsris og pasta. Og det tyder på, at det også vil være godt for mennesker med vægtproblemer at få lidt flere proteiner«, siger Else Molander, der erkender, at de nuværende otte kost­råd kan have forvirret omkring betydningen af for stort indtag af hvid pasta, ris og brød frem for fuldkornsprodukter.

LÆS ARTIKELTab dig på den sunde måde

Ifølge cand.scient. i human ernæring Per Brændgaard er det afgørende vigtigt at undgå, at de nye kostråd – ligesom de nuværende – kommer til at forvirre mere, end de gavner. Og så er det vigtigt, at rådene også når frem til de mennesker, der har størst behov for dem.

»Frem for at bruge en mængde penge og energi på at revidere nogle kostråd, som på flere områder såmænd ikke er så dårlige, bortset fra at de forsømmer at anbefale fuldkorn frem for al den hvide stivelse, skulle myndighederne meget hellere bruge de samme penge på at finde ud af, hvordan vi får ernæringsråd kommunikeret frem til dem, der virkelig har brug for dem. Og i anden omgang at finde ud af, hvordan man så herefter motiverer de samme mennesker til at følge rådene. Det nytter jo ikke noget, at vi bruger pengene på at gøre de sunde endnu sundere, mens de andre bliver sygere og sygere«, siger han til 24 timer.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken