Annonce
Annonce
Forbrug 25. apr. 2012 KL. 07.28

Codan indrømmer: Fredag den 13. er faktisk en heldig dag

Tirsdage er meget værre, viser tal fra forsikringsselskaberne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

For nogle uger siden ramte kalenderen igen fredag den 13 (april).

I den anledning sendte forsikringsselskabet Codan dagen før en pressemeddelelse ud med overskriften: Antallet af snubleskader stiger fredag den 13.

Og det var en historie, medierne kunne lide: Danmarks Radios faktatjek-redaktion Detektor opgjorde antallet af forskellige medier, der byggede videre på myten om fredag den 13. som en specielt uheldig dag til omkring 68.

LÆS ARTIKELNy undersøgelse: Flere falder og slår sig fredag den 13.

For det er en god historie, at fredag d. 13 er særlig uheldig. Det er den bare ikke rigtig. For Codan har nøje gravet det eneste tal, der kan underbygge myten frem fra et større statistikmateriale, der samlet viser det stik modsatte.

Det skriver DR Nyheder.

Codans tal viser godt nok, at vi falder, snubler og klumrer lidt mere på fredage den 13. Her er der nemlig i gennemsnit over de seneste ti af den slags fredage anmeldt 4,2 fald- og snubleskader til Codan.

LÆS OGSÅKlarlund: Sådan drukner danskerne

Til sammenligning er der på en almindelig fredag i gennemsnitligt 3,7 anmeldelser på samme type skader til selskabet.

Men ser man nærmere på Codans tal og kigger på alle andre skader end lige snubleskader, er fredag den 13. faktisk en heldig dag.

Der er nemlig færre skader på materielle ting, og der er også færre ulykker, hvor mennesker kommer galt af sted.

LÆS OGSÅFarlige stiger er skyld i masser af ulykker

På almindelige fredage er der i gennemsnit 285 skader hos Codan. På de ti seneste fredage, der er havnet på datoen den 13. er der derimod i gennemsnit kun 199.

Faktisk er tirsdag den dag, hvor det for alvor går galt for Codan-kunderne - her er der gennemsnitligt hele 788 skader.

»Fredage er generelt gode dage, og fredag den 13. er bedre end andre fredage, på nær altså snuble- og faldskaderne«, bekræfter produktdirektør i Codan, Jesper Franch, over for Detektor på DR2.

LÆS OGSÅHvert tredje barn har ingen ulykkesforsikring

Men på spørgsmålet om, hvordan Codan så kan sende en pressemeddelelse ud, der forsøger at underbygge en myte, der ikke holder, svarer han:

»Man kan sige, at antallet af observationer nok ikke vil få os til at bestå en doktorafhandling på statistikstudiet på Københavns Universitet - men tallene er jo rigtige nok, trods alt«, siger Jesper Franch.

Også tal fra forsikringsselskabet Topdanmark viser ifølge Detektor, at fredag den 13. er en smule mere heldig end andre dage.

FACEBOOKBliv ven med Politiken