Det er slut med at skulle vælge mellem karriere eller børn.

Og synes man, det kunne være hyggeligt med en efternøler, selv om man nærmer sig 50 år, er det biologiske ur ikke gået i stå. Det er blot sat på pause.

En række amerikanske klinikker tilbyder således helt raske kvinder at nedfryse en af deres æggestokke, så de selv kan bestemme, hvor sent de vil forsøge at blive gravide. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Vil ikke have teknologi til danmark
Det har været teknisk muligt i 10 år, men har været forbeholdt typisk kræftsyge, unge kvinder, som gerne vil kunne få børn, når den ødelæggende kemoterapi er forbi. I Danmark har flere end 500 syge kvinder valgt den løsning, mens det er forbudt for raske.

Det forbud er altså nu blevet ophævet i USA, hvor er hastigt stigende antal kvinder får foretaget operationen som en slags frugtbarhedsforsikring.

Og på Rigshospitalets fertilitetsklinik ser overlæge og ansvarlig for nedfrysning af æggestokke Kirsten Tryde Schmidt ingen grunde til, at udviklingen ikke skulle komme til Danmark.

LÆS OGSÅD-vitamin får dine sædceller op i fart

»Der er en konflikt mellem den måde, vi har indrettet vores samfund på, og så vores biologi. Vi opdrager unge kvinder til at prioritere uddannelse og karriere, men vil samtidig gerne have, at de får mindst to børn, inden de er fyldt 35. Så behovet er der, og jeg ser ingen moralske problemer med det. En del mænd bliver jo fædre, selv om de er både 50 og 60 år, uden nogen stiller spørgsmålstegn ved det«, siger hun.

Det bliver dog næppe noget stort fænomen i Danmark, påpeger hun. Dels er det endnu kun meget få børn, der er født på denne måde, dels er succesraten med proceduren stadig meget lav.

LÆS OGSÅ Eksperter forudser dyre operationer for barnløshed

Men et fænomen bliver det formentlig, mener også professor i socialpsykologi på Roskilde Universitet Lars Dencik.

Historien har vist, at når ny teknologi er mulig, lyder der hurtigt et folkeligt krav om at gøre den tilgængelig. Desuden er en forlængelse af den fødedygtige alder helt i tråd med de stærke tendenser til individualisme, som præger det moderne samfund.

Og i øvrigt også med den feminisme, der i stigende grad præger det danske samfund og dynamikken i familierne.

Halvgamle forældre
»Udviklingen kan meget vel betyde, at vi vil se flere kvinder, der vælger at blive mødre endnu senere i livet. For mange vil det indebære en uforudset hård belastning for dem, og set fra børnenes synspunkt vil det også betyde en øget sårbarhed. Det er en af skyggesiderne ved den stigende individualisering«, siger han.

Også psykolog og leder af Center for Familieudvikling Annette Due Madsen er bekymret ved udsigten til flere ældre mødre.

For sker det, vil det være endnu et skridt i retning af, at børn anses mere som en ret end en gave. Og at de i stigende grad vokser op i en kultur, hvor de skal tilpasse sig de voksnes behov.

LÆS OGSÅPotenspiller sparker nyt liv i ældre

»Der er en tydelig tendens til, at børn bliver prioriteret efter karrieren og et frit voksenliv. Det kan man se alene af den stigende alder for førstegangsfødende. Når børnene så endelig kommer, er det så gennemovervejet og seriøst, at de let bliver små projektbørn med alt for intens opmærksomhed. Med en endnu senere fødselsalder må børn desuden vokse op med halvgamle forældre og snart døende bedsteforældre. Det er en unaturlig og usund tendens«, siger hun og nævner endnu en faktor, den samfundsøkonomiske:

For hvor mange penge skal vi bruge på operative indgreb, der kunstigt skaber de liv, vi allerhelst vil have?

FACEBOOKBliv ven med Politiken