Hov, hvad sker der lige her? Hvordan kan alderstyngede medtrafikanter pludselig overhale alle os andre på cykelstien – uden at få sved på panden?

Almindelige cyklister kan lige så godt vænne sig til det: Det er ikke længere kun adrætte herrer i tætsiddende cykeltøj, der tager teten i cykeltrafikken. Stadig flere får elektrisk hjælp til cykelturen, så det bliver lettere at komme op i fart og forcere modvind, bakker og lange strækninger uden at overanstrenge fysikken eller drive af sved.

»Elcyklen forlænger folks aktionsradius på cykel. At kunne cykle 15-20 kilometer fra dør til dør i myldretiden vil i mange tilfælde være langt hurtigere end med bil eller kollektiv trafik. Og langt mere miljøvenligt«, fremhæver Per Homann Jespersen, trafikforsker og lektor på Institut for miljø, samfund og rumlig forandring (ENSPAC) på Roskilde Universitet.

Ifølge ham udsætter elcyklen også ældre cyklisters cykelstop og er et nyttigt transportmiddel for firmaer, hvor de ansatte skal rundt til møder i byen.

LÆS ARTIKELSnart kan du tage cyklen med i bussen

E-cykel boom i Tyskland
Vrimmelen af elcykler på de danske veje er dog endnu ikke så stor som i Tyskland og Holland, som har oplevet et decideret boom de seneste år.

»Danskerne vil helst ikke stikke ud fra flertallet. Vi har nok også en opfattelse af, at elcykler er lidt snyd og mest noget for gamle og svage. Men det vil ændre sig«, forudser konsulent Allan Carstensen fra Cyklistforbundet, som også er elcyklisternes interesseorganisation.

»Potentialet for, at folk udvider deres opfattelse af acceptable cykelafstande, er kæmpestort. 5 kilometer på en almindelig cykel går an for de fleste, men mange vil finde 15-20 kilometer på en elcykel helt o.k. Elcyklen vil også være et oplagt valg for mange, hvis der kommer en betalingsring eller andre former for trængselsafgifter til bilister. Udbygningen af supercykelstier med få stop undervejs er også oplagte for elcyklister«, siger han.

LÆS ARTIKELElcykler dumper i tysk test

Tungt, kedeligt look
Elcykler har indtil videre et lidt tungt og kedeligt look herhjemme, mener cykeleksperten, men på det europæiske marked er der masser af lette, sporty elcykler med en mere aggressiv kørestilling. Så den slags findes altså, hvis man efterspørger det.

»De fleste, som får en prøvetur på en elcykel, vender tilbage med et smørret smil om munden. Det er sjovt, og glæden smitter. Prøv det selv,« opfordrer Allan Carstensen, som er overbevist om, at mange elcyklister også vil cykle mere uden motorhjælp.

Ingen svedplamager
Lørdagsliv fulgte opfordringen og fik en prøvetur på en el-cykel i luksusklassen, en Koga E-Runner til 23.000 kroner. Den har 21 gear, personligt indstillet computer og et ekstra ’gashåndtag’, så man kan få motorhjælp til at trække cyklen op fra en kælder eller lignende. Modvinden står lige ind i ansigtet, da jeg kører ud ad Peter Bangs Vej på Frederiksberg, men el-cyklen tilføjer nærmest umærkeligt ekstra kraft til mine pedaltramp, og turen går hurtigt og helt uanstrengt mod Damhussøen.

Det er mig, som cykler, men jeg får behagelig hjælp og savner kun en kæmpe ringeklokke, der kan advare alle de akustiske cyklister om, at her kommer jeg. Og ganske rigtigt: smilet er er kæmpestort – det er både sjovt og effektivt.

LÆS ARTIKELNye cykler er fyldt med fejl

Der findes ingen præcise opgørelser af salget af elcykler i Danmark, men formanden for brancheforeningen Danske Cykelhandlere og indehaver af Karstens Cykler i Aabenraa, Karsten Hansen, anslår, at der bliver solgt omkring 30.000-40.000 elcykler om året. Det baserer han på oplysninger fra sin egen og andre forretninger:

»Salget er vokset de seneste år, og vi er endnu kun i den spæde start. Medbragt medvind på cykelstierne kan kun blive en succes. Man får stadig lidt motion, men på en behagelig måde, så du ikke bliver svedt. Du kan cykle 15 kilometer til arbejde uden at møde op med svedplamager«, fremhæver han.

Avancerede cykler
Elcykler forhandles især af cykelhandlere og varehuse. Omsætningen er størst hos cykelhandlerne, for kunderne vil ifølge Karsten Hansen gerne have grundig vejledning og mulighed for at vende tilbage til service og eventuelle reparationer. Cyklerne bliver – ligesom biler – mere og mere avancerede og kræver specialindsigt.

»Cykelhandlerne begræder bestemt ikke elcyklernes indtog. Nogle afholder sig dog fra at gå ind i det, fordi det er mere krævende, eller fordi de har andre specialer og koncentrerer sig om dem«, siger Karsten Hansen, der selv har anskaffet sig en elcykel til husstanden i udkanten af Aabenraa.

LÆS ARTIKELKlarlund: Den danske cykelkultur er bevaringsværdig

»Jeg arbejder gerne over 65 timer om ugen. Tidligere, når ungerne spurgte, om vi ikke skulle cykle en tur ud til vandet og spise en is, sagde jeg nej, fordi jeg var for træt. Nu siger jeg ja og tager elcyklen, og på den er det både let og sjovt, når bakkerne skal forceres. Der er bare et problem: Elcyklen er næsten aldrig hjemme – ungerne bruger den hele tiden, når de skal til byen«, fortæller Karsten Hansen og tilføjer, at han naturligvis også kører på elcyklen for at vide, hvad han rådgiver kunderne om i cykelbutikken.

Minimal klimaeffekt
Selv om elcyklens batteri skal oplades forholdsvist flittigt, er der ifølge trafikforsker Per Homann Jespersen ingen grund til at frygte, at elmåleren løber løbsk og bidrager til miljøproblemerne på grund af cyklernes strømforbrug.

»Klimaeffekten er helt minimal. Så lille, at det ikke har været ulejligheden værd at regne præcist ud«, siger Per Homann Jespersen.

Han har for Teknologirådet været med til at analysere og komme med oplæg til, hvordan dansk transport kan blive uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050. Her er der lagt op til, at danskerne tilbagelægger tre til fire gange så mange kilometer på cykel, som vi gør i dag.

»En del af de kilometer er bestemt tiltænkt elcyklerne«, siger trafikforskeren, der selv er vokset op med en racercykel og derfor synes, at elcyklens topfart på 25 km/t. er lige i underkanten.