Den daglige kamp for plads, som før foregik mellem cyklister, biler og fodgængere på vejene, er i høj grad flyttet ind på cykelstierne. Og den kamp spidser til i København, hvor antallet af cyklister i Indre By er støt stigende.

Hvor trafikmålingerne i 2008 talte 164.000 ture om dagen ind i og ud af det indre København, er tallet nu på 20.000 ture mere. Trafikforsker Malene Freudendal-Pedersen fra Roskilde Universitet (RUC) og trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen fra Cyklistforbundet kan se, at cyklisterne er påvirket af trængsel.

»Cyklister ser ligesom bilister sig selv som meget uafhængige af andre. Men det passer ikke med virkeligheden, når man cykler i myldretiden på en cykelsti. Her er man nødt til at tage hensyn til de andre. Det kan godt give frustrationer, når den ’frie’ cykeltur pludselig bliver forsinket af andre cyklister«, siger Malene Freudendal-Pedersen.

LÆS ARTIKEL Snart kan du tage cyklen med i bussen

Uskrevne regler
Cyklerne er flyttet væk fra bilerne og ind på stierne.

»Cykelstien lukker cyklisterne inde i et rum sammen, og her oplever de i højere grad at blive irriteret på hinanden, i de tilfælde, hvor der dybest set ikke er plads nok til dem«.

En af de uudtalte regler er, at man ikke må være i vejen for andres behov for at komme frem. Cyklister bliver sure, hvis de langsomme tohjulere lægger sig i overhalingsbanen uden at kunne råbes op.

»Hvis man som cyklist overskrider de uskrevne regler, er andre cyklister gode til at give et ord med på vejen«, siger trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen fra Cyklistforbundet. Hun mener, at en ny cykelkultur er ’in the making’ i København.

LÆS ARTIKEL Rådet for Sikker Trafik: Høje cyklistbøder er helt o.k.

»Københavnske cyklister skal vænne sig til at være så mange om pladsen. Forpligtelser og forventninger om, hvad det vil sige at færdes på cykelstierne, skal tilpasses. Der er en grundlæggende norm om, at man gerne må gradbøje reglerne, bare det ikke er til gene for andre. Men hvad det vil sige, at være til gene, er til forhandling«, siger Anette Jerup Jørgensen.

Gode cykelstier giver flere cykler
Den nye cykelkultur er et produkt af indsatsen for at få flere cyklister i København. Udviklingen bider sig selv lidt i halen: Jo flere der cykler, jo mere plads kræves der på cykelstierne. Jo bedre vilkår for cyklisterne, jo flere borgere kan lokkes op på jernhesten og væk fra biler eller kollektiv transport.

Københavns Kommunes mål for 2015 er, at hver anden, der arbejder eller studerer i byen, skal ankomme på cykel til deres daglige dont. Det betyder, at der om tre år skal være 55.000 ekstra cyklister.

Allerede i dag er stigningen med til at skabe mylder på cykelstierne. Det betyder forsinkelser, viser en lille stikprøve, som Lørdagsliv har foretaget. Vi lod tre cyklister måle deres cykelture ind til byen fra Amager, Østerbro og Vanløse. Alle tre blev sinket, så farten på den sidste kilometer faldt fra 2-3 minutter per kilometer til 4-5 minutter per kilometer, når centrum nærmede sig.

Nye smutveje, bredere stier og grøn bølge
Selv om det lyder af lidt, kan den sænkede fart føles som en irritation for den enkelte cyklist, understreger Malene Freudendal-Pedersen.

»Det handler om at få hverdagsliv til at hænge sammen med børn, arbejde, sport og indkøb. Vi tager hele behovet om at skabe sammenhæng med ud i trafiksystemet, sammen med irritationen over en sur kone eller en urimelig chef«, siger trafikforskeren.

LÆS ARTIKELCykelforsikringer: Det skal du være opmærksom på

For at hjælpe på trængslen indretter Københavns Kommune flere og bredere cykelstier og anlægger nye smutveje, som kan aflaste de mest trafikerede strækninger. Desuden er der planer om grønne bølger for cyklisterne. Og det vil kræve nye takter af de københavnske cyklister, som med fordel kan følges ad i klumper med en gennemsnitsfart på 20 kilometer i timen. Det kan ikke betale sig at overhale, for så møder man bare et rødt lys.

»Cyklister kan opleve en glæde ved at være en del af det flow, der er, når man cykler i byen. Når der kommer nye cyklister, skal de ind og være en del af det flow, før det hele falder på plads«, forudser Malene Freudendal-Pedersen.

Lørdagsliv spurgte fire cyklister i morgentrafikken ved Nørreport Station i København om deres oplevelser:

»Mange cyklister kender ikke reglerne«

Pernille Brinck cykler fra Amager til Østerbro hver dag:

Hvor meget sinker det dig med trængsel på cykelstierne?
»Jeg oplever ikke så meget trængsel, for jeg synes altid, at man kan komme forbi. Jeg cykler fra Amagerbro til Østerbro hver dag. Der, hvor jeg cykler, er der ikke så meget trafik«.

Hvad er det bedste og det værste på cykelstierne?
»Det, der fungerer mindre godt, er, når lyskrydsene ikke passer sammen. Så kommer man til at vente for meget. Først venter man ved rødt i det ene kryds, og når man kommer hen til det næste, er de ikke timet, og så er der rødt igen. Det er irriterende. En anden ting er, at mange cyklister ikke kender reglerne. Når man er ved at overhale en anden cyklist, som bare svinger ud, uden at give tegn eller se sig for, må man bremse hårdt op. Det er ikke så godt. Det gode er, at det bare er dejligt at cykle. Jeg elsker at cykle«.

Vælger du nogle gange andre ruter for at komme hurtigere frem?
»Nej. Men når jeg har fri, vælger jeg andre ruter for at se noget andet«.

»Der er jo simpelthen kamp om pladsen«

Jan Hübbe, bruger cyklen til al transport i byen:

Hvor meget bliver du forsinket af trængsel på cykelstierne?
»Det bliver jeg ikke, for jeg holder mig fra at cykle i myldretiden. Bortset fra i dag, hvor jeg skal til møde og har været på torvet for at hente nogle varer. Jeg synes, at der er enormt meget trængsel. Der er jo simpelthen kamp om pladsen. Nogle kører meget råddent, og nogle kører mindre råddent. Men det er indimellem et stort problem«.

Hvor cykler du fra og til?
»Jeg cykler fra Kartoffelrækkerne på Østerbro, hvor jeg bor, og ind til byen og ud på Amager. Jeg cykler altid, når jeg ikke skal have større ting med. Det er besværligt at bruge bil i byen«.

Hvad synes du kunne gøre det bedre for cyklisterne?
»Der er et stort problem med cykelparkering. Folk smider deres cykler alle steder. Det er ærgerligt, at man ikke kan finde på en løsning«.

»Det værste er dem, der drejer til højre for rødt lys«

Duddi Stockfleth, cykler daglig mellem Østerbro og Indre By:

Hvor meget bliver du forsinket af travlhed på cykelstierne?
»Lidt forsinket bliver jeg. Hvis der ikke var trængsel, ville det nok give mig en 5-7 minutter ekstra om morgenen. Men jeg har kun cirka 20 minutter ind til byen. Det sinker mig, når jeg kommer forbi skoler, eller hvis de andre cyklister kører rigtig egoistisk«.

Vælger du nogle gange andre ruter for at komme hurtigere frem?
»Ja, nu er jeg taget en anden vej i dag for at undgå skolerne. Det tager lidt længere tid, men der er ikke så mange irritationsmomenter. Men inde midt i byen er det et helvede med vejarbejde og metrobyggeri«.

Hvad er det værste og det bedste på cykelstierne?
»Det værste er dem, der drejer til højre for rødt lys uden hensyntagen til en, når man har fået grønt lys og kommer kørende. Det håber jeg ikke, at politikerne vedtager, at man må fremover. Også passiv rygning på cykelstien irriterer mig meget. Det bedste er, når der er gode, brede cykelstier med god plads«.

»Jeg vil hellere trække et stykke end at sidde fast«

Hans Duedal, cykler daglig fra Nørrebro til Indre By:

Bliver du forsinket af trængsel på cykelstierne?
»Ja. Nu er det ikke verdens længste tur, men den kan tage fra 8 til 12 minutter, afhængigt af trængslen. Det kommer an på, hvornår jeg cykler. Hvis jeg tager af sted 10 minutter i 9, så kommer jeg for sent. Men det gør jeg ikke, hvis jeg skal møde tidligere eller senere end klokken 9«.


Tager du nogle gange alternative ruter for at komme hurtigere frem?
»Ja, det gør jeg. Jeg trækker hellere over Nørreport Station i stedet for at tage cykelstien forbi stationen, som er alt for smal. Jeg vil hellere trække et stykke end at skulle sidde fast der«.

Hvad er det bedste og det værste på cykelstien?
»Det bedste er det, de har lavet på Nørrebrogade med dobbeltsporede cykelstier, der er meget brede. Det værste er, når folk tror, at de kører hurtigere end andre, og laver en elefantoverhaling. Det tager dem ikke lang tid at overhale, men alligevel bliver de liggende ude i det yderste spor. Så har de en lang kø bag sig af folk, der kører hurtigt og har travlt«.