Annonce
Annonce
Annonce
Forbrug 21. maj. 2012 KL. 09.25 opdateret 21. maj. 2012 KL. 09.41

Haves: Sæd - Ønskes: Æg

Danmark har for få æg til fertilitetsbehandlinger, men et overskud af sæd.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Barnløse udlændinge strømmer til landet for at få behandling med dansk donorsæd.

Samtidig tager flere og flere danske par til udlandet, hvor de bruger store summer på fertilitetsbehandlinger med donoræg.

Det skriver fpn.dk.

Sundhedsstyrelsens tal viser, at 6.700 udenlandske par sidste år fik fertilitetsbehandlinger i Danmark.

Herhjemme har vi rigelig med donorsæd, men ikke nok kvinder, som donerer æg. Den økonomiske kompensation for at donere æg og sæd er den samme nemlig 500 kroner.

»Det er næsten at gøre grin med ægdonoreren, for der er langt flere og betydelige gener forbundet med at donere æg«, siger Peter Humaidan, professor og lægelig leder af Fertilitetsklinikken på Odense Universitets Hospital til fpn.dk.

Vil undgå handel med æg
Den danske kompensation er sat lavt for at forhindre, at folk får et økonomisk incitament for at donere æg. På den anden side er der gang i handlen med donorsæd.

LÆS OGSÅBarnløse danskere vil have spanske æg

Ifølge fpn.dk tog omkring 300 danske par tog til udlandet for at modtage fertilitetsbehandlinger med donoræg. Det sker blandt andet i Spanien, hvor en kvinde modtager 8.000 kroner i kompensation for at donere æg.

»Det er dobbeltmoralsk lovgivning, for vi eksporterer reelt blot en problematik, når vi sender de barnløse danske kvinder ud for at købe æg i lande, hvor kvinderne netop donerer af økonomiske grunde«, siger Peter Humaidan til fpn.dk.

LÆS OGSÅKræsne danske forældre adopterer rekordfå børn

I fjor anslog man, at omkring 300 danske par tog til udlandet for at modtage fertilitetsbehandlinger med donoræg. Et af dem er Majbritt Mørk Iversen og Ole Høiriis Iversen, som har brugt 250.000 kroner på syv rejser til Spanien for at blive behandlet med spanske æg.

Sundhedsminister: Der er mulighed for større kompensation
Jacob Birkler, som er formand for Det Etiske Råd, mener, at der kan være en grund til at ændre på kompensationen til danske ægdonorer.

LÆS OGSÅPar med rugebørn strander i udlandet

»Men vi skal fastholde den danske tradition om, at der ikke skal ligge et økonomisk incitament til grund for donation af eksempelvis æg, sæd, blod, organer etc.«, siger Jacob Birkler til fpn.dk.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger til fpn.dk, at der findes mulighed inden for reglerne til at yde flere penge til donorerne blandt andet gennem kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og transportudgifter.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau