Annonce
Annonce
Forbrug 29. jun. 2012 KL. 20.13

Festivaladvarsel: Desinfektionsmidler gør ikke dine hænder rene

Håndsprit og desinfektionsgeler kan ikke erstatte en god gammeldags håndvask med vand og sæbe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Desinfektiongel og håndsprit er blevet fast inventar i den garvede festivalgængers grundudstyr, men der er ingen grund til at slæbe litervis af gel med i håbet om, at midlerne kan erstatte håndvasken efter toiletbesøget eller inden et måltid.

SE GUIDE17 ting der får dig godt gennem festivalen

De fjerner alligevel ikke de bakterier, man skal være bekymret for, forklarer Claus Malta Nielsen, kommunallæge og næstformand i bestyrelsen for Rådet for Bedre Hygiejne.

»Mange af de geler man køber i supermarkedet eller i Matas er iblandet noget klorhexidin eller noget andet desinficerende, men det vil ikke være nogen garanti for noget som helst. Der er en lang række mikroorganismer, der ikke er følsomme overfor sprit«, siger han og fortæller, at desinfektionsmidlerne er tænkt som et redskab for læger og sygeplejersker.

»Sprit er jo noget, vi bruger, når vi går på arbejde. Det er en del af vores verden, og vi bruger det til at forstærke virkningen af håndvask i forhold til de bakterier, der er følsomme overfor sprit. Og så bruger vi det som en desinfektion imellem nogle kontakter, når vi ikke har synlig smuds på hænderne«.

Håndvask er eneste løsning
På en festival vil det dog netop være synlig smuds, der er det største problem. Og her kommer man ikke udenom vand og sæbe.

»Når det kommer til jord, pløre, tis og lort, er der ikke nogen erstatning for håndvask. Så er gummihandsker mere oplagte, men det ville måske være en lille smule kunstigt at tage på festival med sådan nogle«, siger Claus Malta Nielsen og anbefaler derfor, at man tager på festival med et almindeligt campingberedskab i form af en vanddunk, noget flydende sæbe og et håndklæde.

»Og så skal man ellers vaske hænderne, når man har været på toilettet, og inden man skal spise. Hvis man går efter det, er man godt dækket ind«, slutter han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken