Flora sad på et lyserødt tæppe i sit kurvebur, da en hundelufter for et par uger siden fandt hende ved en skraldecontainer i en baggård på Nørrebro.

Den to år gamle kat var blevet sat ud af sin ejer, givetvis i håb om at andre ville finde hende og tage sig af hende.

LÆS ARTIKELDanskerne svigter deres kæledyr

Hundelufteren kontaktede Kattens Værn, og Flora er nu en af de 40 katte, som organisationens internat på Frederiksberg har plads til. Hun er dog langtfra den eneste, der er sund og tydeligvis har været hos en familie, indtil ejeren pludselig opgav sit ansvar.

»Jeg vil ikke sige, at Kattens Værn er blevet en genbrugsstation, men billedligt talt er vi det jo. Vi oplever i hvert fald, at andelen af velnærede, tilsyneladende herreløse katte stiger i forhold til andelen af vilde og udsatte katte«, siger internatleder Tine Fosdal.

Da hun begyndte på internatet i slutningen af 1980’erne, handlede arbejdet udelukkende om vilde, herreløse katte, men det har gradvis ændret sig, og efter finanskrisen er tendensen tydelig.

»I dag er mellem 20 og 25 procent af de katte, vi modtager, kæledyr, som indtil for nylig har været i menneskehænder. Det er ikke nyt, at nogle vælger den lette og uansvarlige løsning, men flere og flere regner tilsyneladende med, at andre tager over og løser deres problem«, siger hun.

LÆS ARTIKEL Flere katte kasseres

Tendensen viser sig både i form af flere ’hittekatte’, der efterlades i transportkasser eller sættes ud i naturen, og i flere henvendelser til Kattens Værn med ordlyden: »Vil I overtage min kat?«.

Opblussen før ferier
Ønsket om at komme af med kræet vokser typisk før sommerferien. Fra maj og hen over sommeren ønsker cirka hver anden, der ringer til internatet på Frederiksberg, at afhænde sin kat. Det gælder 10-15 personer om dagen.

Har internatet plads, koster det 750 kr., som sikrer et dyrlægetjek til alle nye beboere inklusive vaccination og eventuel neutralisering (fællesbetegnelse for kastration og sterilisering). Er alt optaget, forsøger personalet at rådgive ejerne ud af problemerne.

Udgifter og besvær kommer dog bag på en del. Selv om langt de fleste tager sig godt af deres kæledyr, er det Tine Fosdals indtryk, at der er sket et skred i ansvarsfølelsen.

»Som forbrugere er vi blevet så vant til at afhænde ting, vi ikke længere har brug for, i genbrugsbutikker, på genbrugspladser eller til storskrald, at det smitter af på kæledyrene«, siger hun.

Pelle  rystede og havde sår på halen, da han blev fundet i Københavns Nordvestkvarter. Han blev fremlyst på Kattens Værns hjemmeside, men ingen har savnet ham. Foto: Joachim Adrian

I værste fald helt konkret. Som da renovationsarbejdere før jul opdagede en killing, der var blevet smidt i skraldesystemet i Farum Midtpunkt. Heldigvis mjavede den så hjerteskærende, at den blev hørt og reddet, inden læsset gik op i flammer hos Vestforbrænding.

Åbenlys mishandling forarger bredt, men Tine Fosdal forstår heller ikke, at nogen har samvittighed til at fedte ansvaret for deres kæledyr af på andre.

»Når man vælger at få kat, forpligter man sig til at drage omsorg for den. Det koster let 2.500 kr. til vaccination, neutralisering, transportkasse, kattebakke m.m. Dertil kommer løbende udgifter til grus, foder og eventuel feriepasning, som på en god pension kan koste op til 100 kr. i døgnet«, siger hun.

Overvågning nødvendigt
Katteinternatet på Frederiksberg er langtfra det eneste, der oplever, at pasningspanik får flere til at ønske at afhænde deres kæledyr før en ferie. Og flere til at gøre det på en – for dem selv – let og billig facon.

Også internatleder Tina Jørgensen fra Fuglebjerg Kattehjem, der hører under Dyrenes Beskyttelse, får om sommeren »utrolig mange« henvendelser om overtagelse af dyr.

»I perioder oplever vi også, at folk i nattens mulm og mørke afsætter voldsomme mængder af katte på vores matrikel. Sidste år modtog vi nok 30 katte på den måde« siger Tina Jørgensen.

LÆS ARTIKEL Ferieløsning varierer fra dyr til dyr

Konsekvensen blev, at hun fik sat videoovervågning op. Tilgangen er også kontant, hvis ’kunderne’ ikke er ærlige.

»Har vi en klar fornemmelse af, at det er folks egne dyr, som de forsøger at tørre af på Dyrenes Beskyttelse for at spare penge, ja så bliver de simpelt hen ikke visiteret til internatet«, siger Tina Jørgensen og fastslår, at problemet med gratister er blevet værre, i de seks år hun har været i branchen.

Internatleder for Kattens Værn i Aalborg Christian R. Poulsen genkender problemstillingen.

»Men vi kan jo ikke stå og påstå, at folk lyver, så det er ikke noget, vi diskuterer. Vi hjælper katten, og så må folk efterfølgende gøre resten op med deres samvittighed«, siger han.

Hensynet til dyret har også afholdt ham fra at gøre alvor af at sætte overvågningskameraer op.

»Så ville folk jo bare efterlade kattene på en losseplads, så det blev ved tanken. Men det har hjulpet, at jeg nu bor på matriklen, for så er folk mere bange for at blive opdaget«, siger han.

Også andre kæledyr
Direktør i dyrevelfærdsorganisationen Dyreværnet Signe Sehested Lund får mange opkald fra hundeejere op til ferien:

»Det kommer tydeligvis bag på mange, at deres kæledyr skal passes, når de rejser på ferie. Vi oplever en markant stigning i opkald fra især desperate hundeejere, der to uger før rejsen stadig ikke har fundet pasning til deres logrende familiemedlem«, siger hun.

Desperationen medfører, at personalet nogle gange finder dyr ved hovedindgangen i Rødovre, ligesom de indimellem har mistanke om, at det er ejeren selv, der er i den anden ende af den ’omstrejfende’ hunds snor.

LÆS ARTIKEL Hundepensioner melder alt udsolgt

Helle Pedersen, der bestyrer Tune Hjælpestation for Dyrenes Beskyttelse, og som desuden har oprettet sit eget lille internat, understreger, at pasningsproblemet ikke begrænser sig til hund og kat. Hun tager også imod bl.a. fugle, papegøjer, krybdyr og gnavere.

»Op til ferier er der en stor tendens til, at dyr bliver sluppet løs i naturen, smidt i skraldespanden eller sat i min indkørsel eller baghave. Sidste sommer fandt jeg omkring 15 dyr på min grund, og hele sidste år hjalp jeg cirka 350 dyr, der havde været i nød på den ene eller anden måde«, siger hun.

Rikke Lee fra Roskilde Internat konstaterer nedslået:

»Det er rigtig svært for mange mennesker at vedholde det ansvar, de påtog sig, da de anskaffede sig et dyr, og især i ferietid kan det blive overvældende«.

Tjek har været i kontakt med yderligere fire internatledere forskellige steder i landet. To af dem oplevede ikke problemerne i deres område. Andre to genkender ikke alle, men dele af udviklingen med mange opkald om hjælp til pasning eller overtagelse, hittedyr, udsætning i naturen og forsøg på at lyve egne dyr herreløse.

FACEBOOKBliv ven med Politiken