Vinrankernes sprøde skud bugter sig under taget på sommerhusets lille terrasse.

De bittesmå grønne druer på grenene kommer næppe til at give saft til egen høst, men det gør heller ikke spor, for matriklen bugner i forvejen af de dejligste årgangsvine fra auktioner og udflugter til franske Alsace.

Ægteparret Maria og Kim Stendorf elsker vin: at samle på den, smage nuancerne i druer, der har stået på to separate marker eller er høstet i forskellige år. Dele interessen med de cirka 150 venner i deres lokale vinklub.

Vinen er pauseknap
Og ikke mindst drikke de røde og hvide dråber – meget gerne dagligt, og med et ugentligt forbrug på hhv. 15 og 25 genstande – nogle gange lidt mere – ligger de betragteligt over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på højst 14 for kvinder og 21 for mænd.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man i virkeligheden helst holde sig under 7 og 14 genstande for henholdsvis kvinder og mænd.

LÆS ARTIKELDanskere er bekymrede for andre danskeres alkoholforbrug

Men det har ingen gennemslagskraft i sommerhuset ved Musholm Bugt ved Storebælt.

»Vinen fungerer som en pauseknap«, forklarer Kim Stendorf og sætter lidt smagsprøver frem på havebordet.

Indledning på noget intellektuelt
Den 55-årige skoleleder, KFUM-spejder og medstifter af Slagelse Vinklub lader den cremefarvede Clos Phillippe Grass Riesling-vin fra familien Muhlberg årgang 2009 bølge rundt langs hvidvinsglassets kant, inden han sætter næsen ned.

»Bare det at lukke flasken op og stå der og nyde duften ... det signalerer, at nu går vi ned i gear eller skal til at samle os om noget vigtigt«.

LÆS OGSÅ Danskere er bekymrede for andre danskeres alkoholforbrug

I Kim Stendorfs verden er vinen ofte afslutningen på en fysisk aktivitet eller indledningen på noget intellektuelt.

»Tænk de mange ideer, tanker og oplevelser, vi var gået glip af, hvis ikke vi havde vinen. Man bliver mere fokuseret, afslappet. Ja, tanken om ikke at drikke vin ville være absurd. En uge herude i sommerhuset uden vin ville jo føles som ... ja, en uge uden stole – absurd forkert«.

Presset hverdag
På de halvkølige sommeraftener sætter parret sig ofte ud i drivhuset med et glas vin eller to til avisen eller en snak om familiens næste praktiske projekt eller planlægning af ferier med sønnerne Mathias på 17 og Magnus på 13.

»Vinen har en opløftende effekt. Tit har vi en presset hverdag med møder og arrangementer. Så siger vi til hinanden: Skal vi ikke lige finde en flaske og få styr på tingene«, forklarer drengenes mor, der er uddannet håndarbejdslærer.

Ofte kommer nogle af parrets venner forbi sidst på eftermiddagen og bliver hængende til middag, og så får de også et par glas med. Men der behøver ikke være gæster, før proptrækkeren kommer frem.

LÆS ARTIKELVi tøver med at stoppe hinandens spritkørsel

»I weekenderne begynder vi så småt at snitte grøntsager ved tre-firetiden, og så er det da tit, at vi åbner en hvidvin, som vi to deler, mens vi tænder op i grillen og tilbereder maden«, forklarer Maria Stendorf, hvorefter hendes mand tager over:

»Ja, så drikker vi resten af hvidvinen til forretten og åbner så en flaske rød bagefter. Og så kan der da godt være dage, hvor der er nul dråber tilbage i de to flasker, når vi går i seng ved tolv-ettiden«.

Maria og Kim er i højrisikogruppen
Spurgte man Sundhedsstyrelsen, ville ægteparrets forbrug placere dem i højrisikogruppen for at udvikle 60 alvorlige sygdomme som kræft, leverskader og hjerteproblemer. Og her befinder de sig langtfra alene. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed drikker 860.000 af os over den såkaldte højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd pr. uge. Knap 600.00 er ikke afhængige, men har et såkaldt skadeligt forbrug.

For vi danskere lytter hverken til Sundhedsstyrelsen eller hvidkitlede rapporter. Selv om nationens alkoholforbrug er faldet svagt i løbet af de sidste ti år, ligger det nu nogenlunde fast på omkring elleve liter ren alkohol om året. Det svarer til, at vi drikker 3,4 flasker vodka hver eneste, evige måned, fra vi er fyldt 14, og til vi dør.

LÆS OGSÅTest afslører danskernes storforbrug af alkohol

Det store forbrug har ikke fået politikere i hverken den ene eller anden regering til at indføre en national handleplan for alkohol. At pille ved vores promiller ville formentlig heller ikke blive den største stemmesluger.

Ifølge en ny Megafon-undersøgelse for Politiken og TV2 svarer over 40 procent for eksempel ja til, at det hører med til den danske folkekarakter at drikke, når vi er sammen. Alkohol er en integreret del af vores nationale forståelse af hygge og socialt samvær. Som her i sommerhuset lidt uden for Slagelse.

Absurd overdrivelse
Men stod det til Sundhedsstyrelsen, havde parret ingen grund til at sidde så afslappede i havehynderne. Tværtimod burde familiens praktiserende læge eller en kommunal instans få sig en forebyggende samtale med dem begge to, så de kunne få hjælp til at bringe forbruget ned. Men det er en absurd overdrivelse, mener Kim Stendorf. Parrets indtag af vin er under kontrol, noget som familien lever trygt og godt med i deres travle, men harmoniske hverdag.

»Jeg vil ikke acceptere præmissen om, at vi skulle leve et farligere liv end andre. Det er en kalkuleret risiko, ligesom når vi tager på skiferie eller nogen spiser skodmad eller vælger at bo i en storby med megen luftforurening. Jeg anerkender, at alkohol er et opløsningsmiddel, der skal omgås med varsomhed. Og ja, måske har vi på lang sigt en forøget risiko for nogle sygdomme, men det er ikke det samme, som at vi lever farligt«, siger Kim Stendorf og afbryder sig selv:

»Ja, det kan da godt være, at hvis jeg fik mig en snak med Blå Kors, så ville de nok spørge mig, om jeg nu var sikker på, at jeg ikke havde et forbrug, der ramte en eller anden form for afhængighed. Men hvis det var et issue at ryge på røven, så var det nok sket allerede«, siger Kim Stendorf og minder om, at han sad oven på en kælder fyldt med familiens store vinsamling, dengang hans hustru pludselig blev alvorligt syg og var indlagt i et halvt år. Det fik ham ikke til at drikke mere – tværtimod holdt han igen, fordi han i over en måned blev nødt til at pendle frem og tilbage til Rigshospitalet i bil.

Ingen afhængighed
Til gengæld begyndte han at ryge igen.

»Jeg føler heller ingen afhængighed«, supplerer hans nu raske ægtefælle:

»Når jeg er på spejderlejr i en hel uge, hvor jeg er leder for de små, så rører jeg da heller ikke alkohol. Og det går helt fint«, siger hun, før hendes mand tager over:

»Det er jo fuldstændigt utilstedeligt, når en eller anden klaphat med lægebaggrund siger i det offentlige rum, at bare det at drikke én eneste genstand er potentielt skadeligt for en gravid. Så hører al fornuft jo op. Og så er der jo ingen, der gider at lytte – jeg er ikke i tvivl om, at det også var den reaktion, mange danskere havde, da Sundhedsstyrelsen for et par år siden halverede genstandsgrænserne. Folk holder jo op med at tro på det«.

LÆS ARTIKELNy pille sænker forbrug af alkohol

Han finder det »helt i orden«, at myndigheder »på et fornuftigt grundlag« vejleder befolkningen i, hvad vi bør gøre og ikke gøre.

»Men jeg vil gerne være helt klar på, at det er absurd i min optik at begynde at bruge skattekroner på at kaste redningskranse ud til alle os, der drikker en smule over genstandsgrænserne, når man ser på alt det, som det offentlige IKKE magter, på, hvordan vi for eksempel lader vores børn sejle rundt i familier, hvor deres forældre slet ikke magter opdragelsen«, lyder det fra skolelederen fra Slagelse, der gennem sin karriere har mødt både ulykkelige børn af alkoholiserede forældre og undervist børn født med alkoholskader.

»Jeg ved om nogen, hvordan alkohol kan skade en familie – især børn. Hvis vi er ude i den kaliber, er det jo en helt anden snak, for så er det klart, at myndigheder skal skride ind. Det er jo frygteligt for de børn, det rammer. Men det er en helt anden snak«.

Streg i kalenderen
Det er vist blevet tid til at åbne en af de røde vine. Bare for at lette stemningen lidt oven på diskussionen om lægestandens sortsyn og »djøfiserede skræmmestatistikker«, som Kim Stendorf siger.

»Hvad har vi så her?«, spørger Politikens ene udsendte og sætter brillerne hen til etiketten fra 1999.

»Uhh... en Margaux«.

»Mmm, ja, den købte jeg et par kasser af for mange år siden på en auktion, inden folk rigtig vidste, hvad det var«, siger Kim Stendorf og smiler ned i sine udskænkninger af Grand Cru-vinen.

LÆS ARTIKELDyre vine indbyder til længerevarende forhold

»Min far ved helt vildt meget om vin. Han har en masse tykke bøger, som han kan udenad«, bryder 13-årige Magnus pludselig ind og henter noget, der på afstand ligner Bibelen eller Den Store Danske Encyklopædi:

»Ja, Kim ved præcis, hvilken bonde der har trampet i hvilket kar«, griner drengens mor.

Nu skal det dertil siges, uddyber hun, at familiens liv jo altså handler om meget mere end vin. Sund mad og gode råvarer, for eksempel. Og nogle gange er det da også te, der bliver hentet frem fra det lille sommerhuskøkken, hvor Urtekram-produkter og øko-delikatesser fra Irma står tilfældigt henstillet mellem Mathias’ windsurfing-udstyr, Magnus’ spejdergrej – og hundredvis af korkpropper fra diverse rødvinsaftener. »Men det tager altså et godt stykke tid for os at samle så mange propper som nu. Vi har en klar bevidsthed om at bevare kontrollen over vores forbrug. Hvis vi synes, vi har været til lige lovlig mange sammenkomster, begynder vi at sætte streg i kalenderen, hver gang vi har drukket. Bare sådan lige for at holde lidt øje«, forklarer Maria Stendorf.

Lektier og windsurfing
At forældrene har så stort et forbrug, har øjensynligt ikke påvirket de to teenagere ved den anden side af voksdugen. Den ældste går i 1. g på Slagelse Gymnasium, der ellers er kendt for sine vilde fester, fortæller Mathias. Men han har aldrig været så fuld, at han blev nødt til at kaste op. Faktisk bryder han sig slet ikke om at blive fuld. Både han og lillebroderen er engagerede KFUM-spejdere ligesom forældrene, og fritiden går desuden mest med lektier og windsurfing. Anderledes står det til med en del af hans kammerater.

»Mange af de andre drikker så meget, at de når at blive hentet af deres forældre, inden festen starter. Men der er også mange i min vennekreds, der ikke drikker, og det bliver da accepteret. Men det er selvfølgelig fedest, hvis man har en god undskyldning. Og det har jeg jo, for jeg skal ud og surfe dagen efter. Jeg gider altså ikke ligge død på sofaen, hvis der er god vind«.

LÆS ARTIKELBørn med forbud hjemmefra drikker langt mindre

Så fremsynede er ikke alle unge. Selv om flere og flere har en adfærd som Mathias, er Danmark stadig det land i EU, hvor flest unge ofte drikker sig fra sans og samling.

Apropos rus: Ægteparret Stendorf oplever da også, at de af og til bliver lettere berusede af deres vinhobby. Men den sociale funktion er det afgørende.

Efter ægteparrets opfattelse skaber vinen nemlig den fællesoplevelse, der ellers kan være svær at finde i dagens Danmark, hvor individets interesser kommer først. Alle har så travlt. Med arbejdet, med familien, med sig selv, forklarer Kim Stendorf:

»Når vi holder vinsmagninger med vinklubben, er vi sammen om en oplevelse. Vi deler noget med hinanden. Og ja, så smager det altså også bare godt«.