Et forbud mod alkoholreklamer var på ønskesedlen hos Forebyggelseskommissionen for et par år siden, og Socialdemokraterne og SF var med på ideen – på linje med det eksisterende forbud mod tobaksreklamer.

Men nu, hvor S og SF har magten sammen med de radikale, er situationen en helt anden.

Et alkoholreklameforbud er slet ikke på tapetet i regeringskontorerne. Det fastslår sundhedsminister Astrid Krag (SF), der i stedet vil nøjes med en ’dialog’ med alkoholbranchen om at begrænse deres markedsføring de steder, hvor børn og unge dyrker idræt.

»Det første skridt, jeg vil tage, er at drøfte med branchen, om de selv kan løfte en form for selvjustits, så børn og unge eksempelvis ikke møder så mange alkoholreklamer i sportshaller«, siger hun.

LÆS ARTIKELTest afslører danskernes storforbrug af alkohol

I Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ser programansvarlig Lars Møller ministerens udmelding som et tegn på, at Danmark er det eneste af kun fire EU-lande, der ikke har en overordnet national handlingsplan mod alkoholoverforbrug. De andre er Malta, Ungarn og Estland.

»Et forbud ville have en markant effekt, og mange lande diskuterer det. De offentlige myndigheder kan ikke kæmpe mod alkoholindustriens milliarddyre kampagner for deres produkter«, siger Lars Møller.

Han peger på Frankrig som foregangsland. Her må reklamer kun rumme objektiv information om drikkevaren såsom oprindelse, indhold og produktionsforhold, og kun selve varen må vises.

Oplagt middel
For tre år siden, da Forebyggelseskommissionen kom med et forslag om ’forbud mod kommerciel reklamering for alkohol i alle medier’, sagde Astrid Krags partifælle sundhedsordfører Karl Bornhøft, at et reklameforbud »er et af de oplagte midler til at få folk til at drikke mindre« – det gik han ind for.

Og Socialdemokraternes ordfører, Flemming Møller Mortensen, mente, at »hvis stramninger af reglerne kan medføre, at forbrugerne ændrer adfærd til noget sundere, er vi positive over for det«. I dag er tonen en anden. Flemming Møller Mortensen siger nu, at »det er ikke er sikkert, at et forbud vil have stor effekt«.

»Vi har ikke lagt op til fra socialdemokratisk side, at vi skal til at kigge på det nu. Vi arbejder ikke på en yderligere stramning«, siger han.

LÆS ARTIKELAlkoholproblemer er ikke kun noget med at sidde på bænken

Mere interesse for et forbud viser de radikale. Sundhedsordfører Camilla Hersom er personligt tilhænger og håber at få sine R-kolleger med på forbudsideen.

I Danmark er der en regel om, at markedsføring målrettet til børn og unge ikke må opfordre til anvendelse af alkohol. Der er desuden en aftale med alkoholindustrien om, at de selv skal holde igen med at reklamere over for unge og børn – og markedsføringen må ikke forbindes med sport og idræt. Tvivlssager kan indbringes for Alkoholreklamenævnet.

Svært at trække grænsen
Men grænsen er svær at trække. Det fremgår blandt andet af, at fodboldklubben FCK og Carlsberg for nylig – som beskrevet i Politiken – blev indklaget for Alkoholreklamenævnet, fordi FCK bruger billeder og video af børn, der har fået autografer af fodboldspillere med sponsornavnet Carlsberg som allestedsnærværende staffage.

Organisationen Alkohol og Samfund indklagede sagen, men selv om organisationen vinder de fleste sager, er formanden for Alkohol og Samfund, Johan Damgaard Jensen, langtfra tilfreds. Et forbud er eneste vej, mener han.

»En dialog med branchen er ikke godt nok. Der er ingen sanktioner for at overtræde de nugældende regler, så industrien er som regel ligeglad med at tabe sager«, siger han.

LÆS ARTIKELDanskere er bekymrede for andre danskeres alkoholforbrug

Efter hans opfattelse er mange alkoholreklamer indirekte rettet mod børn og unge – især dem, der benytter humor. Og så mener han, at sponsorater skal ligestilles med reklamer fra alkoholindustrien.

»Når Politikens sportsfotograf tager et billede til en sportskamp, eksponeres alkoholreklamerne hele tiden. Dermed rammer man børn og unge med stor effekt. De er koblet op på en fankultur, og skal man være loyal over for FCK, drikker man Carlsberg, og holder man med FC Nordsjælland, drikker man Harboe«.

Forebyggelseskommissionen pegede på, at et forbud både kan føre til »reduktion i alkoholforbruget på kort sigt« og til påvirkning af» langsigtede holdninger til og opfattelse af alkohol i befolkningen«.

Kommissionen erkendte dog også, at det er svært at dokumentere markedsføringens effekt på det samlede forbrug. Lektor Karen Elmeland, Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, fastslår, at hvis man virkelig vil trænge igennem over for det tårnhøje danske alkoholindtag, er der to virkningsfulde knapper: pris og tilgængelighed.

»Man har længe vidst, at reklamer for alkohol også påvirker vores forbrug, men der er uenighed om, hvorvidt det højner forbruget eller blot flytter markedsandele fra ét mærke til et andet«, siger hun.

LÆS ARTIKELMaria og Kim: »Tænk de mange ideer, vi var gået glip af, hvis ikke vi havde vinen«

En forskningsgruppe nedsat af EU-kommissionen konkluderede dog sidste år, at unge begynder at drikke og drikke mere, når de udsættes for reklamer. Det skete på baggrund af en hollandsk undersøgelse blandt 38.000 teenagere fra USA, Belgien, Tyskland og New Zealand.

Sundhedsminister Astrid Krag varsler inden udgangen af året en række nationale mål for danskernes sundhed ti år frem. Programdirektør Lars Møller fra WHO er ikke imponeret:

»Hvis man skal have en national strategi, skal alle sektorer og alle ministerier og erhverv og sundhedsvæsnet trække i den samme retning. Og der skal følges op med politiske restriktioner«.