Vi skal kunne passe vores arbejde, være ansvarlige forældre og nyde vores promiller med stil.

Grænserne for, hvad der er acceptabelt drikkeri, har flyttet sig.

En Megafonmåling for Politiken viser, at flertallet af danskerne ikke finder det acceptabelt, at der bliver drukket til forældrearrangementer på skoler eller i daginstitutioner, til sportstræning, på jobbet eller på gaden.

Dermed er der efterhånden opstået en række alkoholfrie zoner, hvor vi ikke længere bryder os om, at nogen begynder at klirre med flasker.

Finder det mindre acceptabelt
Tendensen breder sig, til trods for at vi drikker stort set lige så meget alkohol, som vi gjorde for fem-ti år siden. Og i takt med den tendens flytter mere og mere af vores alkoholforbrug sig væk fra det offentlige rum og hjem i privaten.

LÆS MEREKommuner har ingen planer til at begrænse druk

Professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet, drager en direkte parallel til den udvikling, vi har set i forhold til tobak på ganske få år:

»Den offentlige rygning – og nu også det offentlige og dermed synlige drikkeri – flyttes ud i samfundets kulisser og afsondres til private miljøer. Vores tolerance har ændret sig – vi finder det ikke længere i samme grad acceptabelt at blive udsat for røg eller druk i det offentlige rum«, forklarer Michael Hviid Jacobsen.

Ifølge rundspørgen, der er gennemført blandt 1.159 repræsentativt udvalgte danskere, er det hver tredje borger, der tolererer alkohol på åben gade.

Italien drikker mindre
Samtidig viser tallene, at mindre end hver tredje synes, at alkohol passer sammen med træning i den lokale sportshal. Og kun hver tiende accepterer udskænkning af promiller til forældremøder.

Drikker vi alligevel i disse sammenhænge, bryder vi den sociale kode, siger livsstilsekspert Henrik Byager:

»Og lige så liberalt et forhold, vi har til alkohol, lige så fordømmende er vi over for dem, der bryder de sociale koder, for hvor og hvornår man må drikke, og disse koder har tydeligt flyttet sig over de senere år«.

LÆS OGSÅDanskere er bekymrede for andre danskeres alkoholforbrug

Byager sammenligner tendensen med drikkekulturen syd for Alperne.

I et land som for eksempel Italien drikker befolkningen en hel del mindre end danskerne.

Sang, fest og farver
Og når italienerne endelig smager på Baroloen, foregår det med stil – ikke noget med et par medbragte øl i en pose. Det oplevede Henrik Byager for nylig på egen krop:

»Jeg satte mig på et torv i Italien for at se EM-finalen Italien-Spanien på storskærm. Jeg hev jo glad en øl frem fra min medbragte pose og følte mig meget hurtigt som et socialt udskud. Det var helt ved siden af at drikke der, selv om der ellers var sang, fest og farver«.

»Her i Danmark ser vi det stadig ikke som et større problem, at folk drikker meget. Men det skal foregå kultiveret og være forbundet med nydelse og social velvære. Du må ikke forsømme dit arbejde eller din familie eller være pinagtig og skeje ud, medmindre der er en hel særlig lejlighed«, siger Henrik Byager.

Den tendens herhjemme har man også registreret på Center for Rusmiddelforskning under Aarhus Universitet:

»Vi er meget fokuserede på det positive i vores alkoholkultur, på nydelsen og den sociale funktion – lige indtil det punkt, hvor det ender i misbrug for en, vi kender. Så tager vi afstand og er meget hurtige til at konkludere, at misbruget skyldes personlige problemer – ikke noget, vi som samfund er med til at skabe gennem vores alkoholkultur«, siger lektor Jakob Demant.