Tendensen med flere alkoholfri zoner herhjemme ses ikke blot som en naturlig følge af nultolerancen over for cigaretter og hele sundhedsbølgen i øvrigt. En del af forklaringen ligger også i behovet for at vise omverdenen, at vi har kontrol over os selv og vores liv. Men det står i kontrast til de mange traditioner, hvor der indgår promiller, siger filosoffen Anders Fogh Jensen.

Fokus på selvkontrol breder sig især blandt ressourcestærke og veluddannede:

»Der har været et hårdt pres på rygerne, og det næste bliver fedme og alkohol. Er vi for tykke, eller drikker vi meget, bliver det tegn på, at vi ikke kan kontrollere os selv, og det bliver der i stigende omfang set skævt til. Den tendens vil blive intensiveret i de kommende år«, siger Anders Fogh Jensen.

LÆS ARTIKELHver tredje er tæt på en, der drikker meget

»Alkohol i det offentlige rum bliver et tegn på, at du ikke kan styre dig – man bliver betragtet som utjekket og lidt farlig«.

Eva Steensig, sociolog og direktør i konsulentfirmaet Lighthouse Cph, der rådgiver om adfærdsforandringer, er enig:

»Noget af det mest statusgivende i dag er vores egen sundhed – at vi kan vise omverdenen, at vi har tid og ressourcer til at dyrke vores sundhed. For de ressourcestærke er sundhedsbølgen det tætteste, vi kommer på en religion i dag«.

Alkohol giver nerve i den daglige rutine
Men med udbredelsen af alkoholfrie zoner skaber vi også et gevaldigt dilemma for os selv som folkefærd, påpeger Anders Fogh Jensen. Dels oplever mange af os en presset og usikker hverdag, hvor alkoholen ofte ses som en hjælper til at genfinde roen.

Dels lever vi i en tid, hvor mange dyrker intensiteten – en almindelig hverdag er ikke så acceptabel som tidligere. Her kan et glas rødvin tirsdag aften være med til at bringe mere nerve ind i de daglige rutiner. Og endelig har vi i årtier haft alkoholen som en fast del af vores sociale liv – det opløsningsmiddel, der fik os reserverede danskere til at slappe af og hygge os.

LÆS ARTIKELAlkoholproblemer er ikke kun noget med at sidde på bænken

»Det er så fast en del af vores kulturtradition, at vi har alkohol imellem os. Når vi sidder sammen over en øl, fungerer den jo nærmest som et timeglas. Når glasset er tomt, er tiden løbet ud – så kan vi ikke længere være sammen, medmindre der er én, der går op og køber en omgang til«, siger filosoffen, der finder den indsnævrede tolerance bekymrende.

»Hvis der bliver færre og færre sammenhænge, hvor vi må drikke offentligt, bliver konsekvensen jo, at vi sidder med det derhjemme. Og spørgsmålet er, om ikke det risikerer at gøre vores alkoholforbrug mere bekymrende, fordi det ender med at blive tabu«.