Billedet af den ensomme ældre, alene på plejehjemmet uden besøg fra familien, stemmer kun overens med en meget lille del af virkeligheden.

Langt de fleste ser deres børn flere gange om måneden. Og flere end hver tredje får besøg flere gange om ugen.

Det vi ser en undersøgelse blandt 4086 ældre foretaget af Ældre Sagen som en del af foreningens store fremtidsstudie, skriver Kristeligt Dagblad.

Nettet gør kontakten lettere
Også hos de ældste over 80 år er tilfredsheden med det sociale netværk udbredt. 17 procent ønsker mere kontakt til børn og svigerbørn, mens seks procent savner flere venner.

Af de 4086 adspurgte angav kun fem, at de slet ingen sociale relationer havde.

Og det overrasker socialrådgiver i Ældre Sagen Kirsten Dyrberg, som sammen med kollegaen Kate Larsen har stået bag undersøgelsen.

»Vi fodres jo med det modsatte billede: At ældre generelt er ensomme. Men så sort ser det slet ikke ud. Der er faktisk rigtig god kontakt mellem generationerne«, siger hun.

LÆS OGSÅÆldre mennesker har en helt særlig lugt

Ældre Sagen har ikke tidligere lavet undersøgelser, der kan sammenlignes med denne, men det er Kirsten Dyrbergs fornemmelse, at ældre og deres børn er begyndt at se hinanden oftere de senere år.

Ikke mindst fordi de elektroniske medier har gjort kontakten nemmere. Men også fordi flere familier gerne vil holde sammen. I foreningens rådgivning oplever de stadig flere henvendelser fra pårørende med spørgsmål om, hvordan de bedre kan hjælpe deres forældre.

»Undersøgelsen viser klart, at de ældre ikke bare bliver kørt ud på et sidespor i familien. De er som oftest en aktiv del af den, blandt andet med børnepasning, og måske derfor bliver der betalt tilbage med hyppige besøg, når den sidste del af livet ellers godt kan blive ensomt«, siger Kirsten Dyrberg.

65.000 ensomme ældre
Christine E. Swane er kultursociolog og direktør i Ensomme Gamles Værn. Hun er ikke overrasket over tallene, for foreningen må netop kæmpe en hård kamp for at nedbryde myten om, at ensomheden automatisk følger alderdommen.

Ifølge hendes egne beregninger er det et mindretal på 65.000 ældre, der føler sig ensomme. Og det er typisk dem, der har mistet en ægtefælle, og hvor besøgene fra familien ikke kan dulme tabet tilstrækkeligt.

Vi har dog en generel tendens til at sætte lighedstegn mellem at være alene og at være ensom, mener hun.

LÆS OGSÅNyt projekt skal fremme pensionisters sexliv

Da op mod halvdelen af landets ældre lever alene, er det selvsagt et forkert ræsonnement. Forklaringen på, at det typiske billede af de ældre alligevel er negativt, er i høj grad historisk betinget og især forbundet med sygdommen demens, forklarer Christine E. Swane.

Selv langt op i 1900-tallet vidste lægevidenskaben ikke, at demens er en sygdom, men troede, det automatisk fulgte med alderdommen. Dertil kommer, at det helt frem til 1970’erne blev anset som naturligt, at de ældre trak sig tilbage og levede et stille liv.

Først i løbet af 1980’erne begyndte tankerne om en fysisk aktiv alderdom at vinde indpas. Men de gamle forestillinger hænger i høj grad stadig ved.

LÆS OGSÅ Gert har tabt sin elskede til glemslen

»Der hersker desværre et meget unuanceret billede af, hvad det vil sige at være ældre i Danmark. Det er enten forfaldsbilledet eller hoplabilledet med helt friske ældre, der altid fremhæves, men de flestes virkelighed er jo et sted midt imellem. Forhåbentlig kan de nye tal være med til at kvalificere debatten, så vi bedre kan sætte ind over for dem, som faktisk lider under at føle sig ensomme«, siger Christine E. Swane.

Dyrker en ungdomskultur
På SFI, Det Nationale Center for Velfærd, er forskningsassistent Rikke Nøhr Brunner dog ikke nær så imponeret over tallene. For er det virkelig tegn på noget positivt, at flere end halvdelen af de ældre ser deres familie mindre end et par gange om måneden?

Og der er endda tale om de mest velfungerende ældre, siden de kan besvare et spørgeskema over internettet. Men hun medgiver, at tallene trods alt er med til at nedbryde det vedholdende billede af alderdommen som noget, man bør frygte.

»Det ligger stadig dybt nedgroet i vores kultur, at alderdom er et negativt ord. I eksempelvis Japan følger der en hel anderledes værdighed med det at blive gammel, men I Danmark og i størstedelen af vesten dyrker man en ungdomskultur. Og det har nok meget at gøre med den bærende, protestantiske etik om, at man skal være arbejdsom og produktiv. Værdien i vores kultur ligger mindre i erfaringer og mere i handlekraft, og derfor fastholder vi et negativt sprog omkring det at blive gammel. Til trods for, at virkeligheden i stigende grad taler imod det,« siger hun.