Synes du, at jeg er ækel når jeg trækker i min røde tråd?

Jeg skifter ikke hver anden time, for så ofte har jeg ikke råd ...

Tampax, kvindernes blodslugere, de tømmer vores pengepung

Der må findes et alternativ.

Sådan angriber feminister tamponbranchen i sangen ’Vampyren’. Men du behøver ikke at være rødstrømpe for at ærgre dig over at bruge mange penge på bind og tamponer, og det alternativ, som sangen efterspørger, findes: en lille silikonekop, der sættes op under menstruation. Læge, forsker og forfatter Vibeke Manniche er begejstret.

»Hvorfor ikke bruge menstruationskop? Det er så genialt og simpelt, at man tror, at det er løgn«, siger hun.

LÆS OGSÅNybegynderen: Den får en chance til

Menstruationskoppen blev opfundet i 1930’erne og er introduceret i Danmark af Jasminikka Dolfi. Hun har nu solgt kopperne i landet i ti år. Alene i år er salget af hendes DivaCup steget med 100 procent. Flere andre danske forhandlere fortæller også om stigende salg. På nettet anbefaler anerkendte bloggere menstruationskopper, og de bliver ivrigt diskuteret i netdebatter.

»Jeg møder mange kvinder, der ville ønske, at de havde hørt om menstruationskopper noget før«, siger Jasminikka Dolfi. Hun er uddannet zoneterapeut med speciale i kvinders underliv.

Billig og miljøvenlig
Menstruationskoppen koster mellem 250 og 350 kr. og kan holde ti år. Danmarks Statistik anslår, at danske kvinder samlet bruger omkring 414 mio. kr. på bind, tamponer og trusseindlæg om året, svarende til 328 kr. per kvinde mellem 15 og 49 år. En kop kan give kvinder en gennemsnitlig besparelse på omkring 3.000 kr.

Samtidig argumenterer koppens fortalere med, at den er miljøvenlig. Ud fra tal fra Danmarks Statistik og firmaet bag DivaCups beregninger på danske kvinders forbrug smider vi hver dag en million bind og tamponer ud i spande og toiletter.

LÆS OGSÅDen erfarne: Den gør livet meget lettere

Ud over at skade miljøet kan tamponer være farlige for kroppen, fordi de kan forårsage sygdommen Toxic Shock Syndrome (TSS). Praktiserende gynækologer anbefaler, at tamponen ikke sidder mere end to timer. Menstruationskoppen udgør ikke samme risiko og kan sidde i skeden op til 12 timer ad gangen.

»Tamponer giver bedre grobund for bakterier end plastik. Vi ser ikke inficeringer som for eksempel toksisk chok-syndrom hos kvinder, der bruger menstruationskop«, siger speciallæge i gynækologi Charlotte Wilken-Jensen.

Informationscenter for Miljø & Sundhed undersøger lige nu tamponer for problematiske stoffer og er indtil videre stødt på blegemiddel, parfumer, lotion og lim. Charlotte Wilken-Jensen vurderer, at kvinder vælger menstruationskoppen som et mindre kunstigt alternativ. Hun holder dog fast i, at det er forsvindende få, der bruger kopperne.

»Brugerne er glade for dem. Så er der andre, der synes, at alene tanken om at stå og rode med sig selv er frygtelig. Så jeg tror ikke, at menstruationskop bliver noget, som halvdelen af os bruger«, siger hun.

Tror ikke, der findes andet
Jasminikka Dolfi oplever også kvinders berøringsangst over for menstruation, når hun er ude for at fortælle om DivaCup. Men hun møder også bred interesse og nysgerrighed, især fra unge piger.

»Jeg har flere gange været på Testrup Højskole, fordi der er en elev, som bruger den, og som vil sprede budskabet. Der køber samtlige piger én. De unge er mere åbne og nysgerrige«, siger Jasminikka Dolfi.

På trods af at unge kvinder er lydhøre over for fordelene ved menstruationskopper, hører de færreste om dem. En af forklaringerne kan være, at sundhedsplejerskerne, som underviser piger i, hvad de skal gøre, når de får menstruation, aldrig har hørt om kopperne.

LÆS OGSÅMenstruation påvirker rygestop

»Menstruationskopper? Jeg ved ikke engang, hvad det er. At der er et produkt, som jeg aldrig har læst om, og som mine kollegaer ikke snakker om; det bliver jeg faktisk lidt rystet over. Jeg vil undersøge det; det kan du være helt sikker på, for det lyder smart, og vi sundhedsplejersker vil gerne være mere grønne«, siger Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Hun vurderer, at sundhedsplejerskerne med deres vejledning kan åbne for en ny verden og gøre pigerne trygge ved deres kroppe og ved produkter som tamponer og bind. Sundhedsplejerskerne burde have samme rolle i forhold til menstruationskopper, især fordi de gerne vil vise alle valgmuligheder.

Men et minimalt budget til indkøb af foldere betyder, at sundhedsplejersker tager imod bunker af gratis materiale og produktprøver fra de store producenter af tamponer og bind.

LÆS OGSÅFrugtbare kvinder har sexede stemmer

»Det er en verden, hvor dem, der henvender sig, er dem, man siger ja til. De firmaer, der har råd til at være aggressive, får et fortrin, og vi annoncerer indirekte. Det ærgrer mig, men sådan kan jeg se, at det er, og piger i 5. klasse kan ikke sortere på samme måde som voksne. Viser du dem to mærker, tror de, at der ikke findes andet«, siger Susanne Hede.

Skarp kritik
Vibeke Manniche, forsker, forfatter og læge, kender problematikken med pjecerne efter mange år som kommunallæge, og hun er skarp i sin kritik.

»Der er ingen tvivl om, at når producenterne bruger rigtig mange penge på det her infomateriale, så er det, fordi de ved, at de får skabt loyale kunder, hvor pigerne vænner sig til et produkt, som de så bruger i rigtig mange år«, siger hun og fortsætter:

»Gratis materiale erstatter uafhængigt informationsmateriale og bliver en sovepude for Sundhedsstyrelsen. Den burde sige, at der ikke skal være økonomiske interesser bag informationsmateriale. Punktum«, siger Vibeke Manniche, som mener, at sagen bør give anledning til selvransagelse hos sundhedsplejerskerne – men også, at der skal afsættes flere penge til uafhængigt materiale.

Indtil pengene kommer, fortsætter kvinderne protestsangen:

Så længe de udnytter mig, når min livmoder løsner æg, protesterer jeg og kræver penge i form af o.b.-tillæg.