»Der kravler en flue på din bøf.«

Okay, væk med den, og i halsen med bøffen. Der er ingen grund til at være hysterisk – eller hvad?

»Nej, man skal ikke være hysterisk,« siger seniorforsker Henrik Skovgård, Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅFakta: Så farlig er fluerne

»Man skal være uheldig, hvis det får konsekvenser, at der har siddet en flue i maden. Men der er alligevel en risiko for, at den kan overføre salmonella eller kampylobakter. Fluen kan have mange af blandt andre de typer bakterier med sig, og de kan resultere i maveonde. Især børn og ældre er udsatte, fordi de har mindre modstandskraft.«

Størst badr-effekt
Som det vil være bekendt, sætter fluer sig gerne i både lort og lagkage, og de kan tage bakterierne med sig videre – både på yder- og inderside.

Fluerne begynder livet i bakteriefyldte omgivelser. På landet klækkes de især i gødning, og i byerne klækkes de for eksempel i baggårdenes skraldespande. De har altså bakterierne med sig fra første færd, men alt efter hvor de senest har været, og hvad de har spist, er der forskel på, hvor inficerede de er.

LÆS OGSÅLarver og fluer hyggede sig hos Tulip

Forskning har vist, at stuefluer er mere befængte med bakterier som kampylobakter end spyfluen, som ellers vækker større væmmelse:

»Spyfluer har nok mere badr-effekt. De flyver hurtigere, er større og har grøn-blålige farver, og vi forbinder dem med død og forrådnelse. Men faktisk er stuefluen – som vi ser som en mere uskyldig, men irriterende én, der vækker os ved at lande i ansigtet på os om morgenen i sommermånederne – oftere bærer af flere bakterier,« siger seniorforskeren, der også afviser, at en spyflue kan nå at lægge æg, når den lander på grillbøffen:

»Den kommer kun for at smage af safterne fra den lækre bøf. Hvis den lægger æg i maden, er det mad, der allerede har stået længe, og som er uegnet til menneskeføde.«

Gylper på maden
Fluer har en speciel måde at tage for sig af retterne: De brækker sig på maden. Da de ikke har tænder, må de opløse føden, og det gør de ved at gylpe enzymer op, så de kan suge føden op i snablen. Dermed kommer bakterier fra fluernes mavetarmsystem op på maden, og dermed kommer der også bakterier fra det, fluerne tidligere har labbet i sig.

LÆS OGSÅMystisk madsygdom breder sig

»For at sige det lige ud, skider de også en hel del. Også når de kravler rundt på maden,« oplyser Henrik Skovgård.

Det kan man blive syg af. Om sommeren er der næsten en tredobling af sygdomstilfælde, der skyldes salmonella og kampylobakter, oplyser Fødevarestyrelsen, der anslår, at godt 50.000 mennesker bliver syge af en af delene i løbet af et år.

Fluerne har utvivlsomt del i, at flest bliver syge om sommeren, men de er kun en af flere faktorer, der betyder flere tilfælde af sygdomme i den varme periode. Andre ting er, at vi rejser mere, at den højere temperatur gør maden hurtigere fordærvet, og at vi generelt har dårligere hygiejne, når vi griller, end når vi tilbereder mad i køkkenet.