For år tilbage blev fruerne og lidt sjældnere herrerne lukket ud ad klinikkens bagdør, når de havde fået ansigtet løftet. I dag er skønhedskirurgi og behandlinger med for eksempel botox blevet noget, som hver fjerde dansker overvejer, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for forsikringsselskabet If.

»Skønhedskirurgi er ligesom alle andre varer, som kan få os til at se lækrere og sjovere ud. Når mulighederne er der, bliver efterspørgslen større. I fremtiden vil endnu flere mene, at det er helt naturligt at modellere rundt med kroppen, som det passer en«, siger fremtidsforsker og cand.scient.pol. Marianne Levinsen fra virksomheden Fremforsk, der rådgiver om blandt andet fremtidens forbrugere.

LÆS OGSÅForargelse. Skønhedsbehandlinger ændrede Kias liv

Hun vurderer, at kirurgien er på fremmarch, selv om det i dag er svært at få præcise tal på, hvor mange der lægger sig under kniven. Skønhedsbranchen selv anslår, at 10.000 til 20.000 om året bliver opereret, mens langt flere går ind på privatklinikkerne for at blive behandlet med botox eller rynkefylderen restylane. Både antallet af operationer og andre behandlinger vokser med 10-15 procent om året, og en række patienter tager til udlandet for at blive opereret der.

I offentligt regi blev over 18.000 patienter i 2010 opereret, fordi den løse hud på øjenlågene med alderen er faldet ned over øjnene – det er dobbelt så mange som i 2001.

LÆS OGSÅRynkefri. Daniels pande gjorde ham flov

Men grænsen mellem det socialt anerkendte og de indgreb, som vil få omgivelserne til at stemple dig som ’falsk’, er hårfin, mener Marianne Levinsen.

»Det er blevet mere anerkendt at få fikset små ting og alderstegn, der irriterer en. Det kan være modermærker, øjenlåg, der hænger, og rande under øjnene. Snart vil også rynkebehandling høre med der. De store operationer, hvor man ser en remodellering af hele kadaveret, er sådan lidt trashy. Hvis du får pumpet læberne og brysterne meget, bliver der sådan noget pornoagtigt over det.

Men den der lille reparationskasse i skønhedsklinikken bliver der mere og mere accept af. Det er ligesom at få ordnet bilen eller tandsættet«, siger Marianne Levinsen.

LÆS OGSÅHollywoodfrue: Botox gør mig glad

Hun mener, at 68’ernes ’kvinde, kend din krop’-ideal om, at alt skal være så naturligt som muligt, vil vige for ideen om, at du altid kan få gjort noget ved kroppen eller ansigtet, hvis du er utilfreds.

Køns- og medieforsker Karen Klitgaard Povlsen fra Aarhus Universitet er enig.

»Skønhedsoperationerne er blevet billigere, og derfor er de blevet demokratiseret. Før var de forbeholdt overklassen. Nu er de en mulighed for et reelt alternativ til rynker og ældning af kroppen, som nogle vil bruge, og andre vil tage afstand fra. Som med alle andre kropsidealer vil det være sådan, at hvis det bliver for ekstremt, falder ens udseende uden for det ideelle felt«, siger Karen Klitgaard Povlsen.

Risiko ved operationer
Det gælder om at overveje det grundigt, før du går ind i en skønhedsoperation. Det mener chefkirurg fra privathospitalet Aleris-Hamlet Bo Jønsson, som står for at operere og rådgive patienter om operationer og behandlinger.

»Der er en medalje, men der er også en bagside af medaljen. Selv om det som regel går godt , opfordrer jeg altid folk til at tænke igennem, om de er villige til at løbe den risiko, som det altid er blive opereret«, siger kirurgen, som har skrevet bogen ’Plastikkirurgi – en guide’ for at få detaljer, metoder og risici omkring behandlingerne beskrevet.

LÆS OGSÅSkønhedskirurgi på børn går over gevind

Han påpeger, at de fleste patienter ønsker operationen for deres egen skyld, og at de derfor skal vurdere, om det er det, de helst vil bruge deres penge på. Måske vil de hellere rejse en tur til Thailand.

»Tilfredse patienter handler mest om at få afklaret forventningerne. Fedtsugninger kan give indtrækninger i huden, og der kan forekomme mindre nervebeskadigelse efter en ansigtsløftning. Det skal helst ikke være sådan, at folk bagefter siger: Hvis jeg havde vidst, hvad det indebar, havde jeg aldrig fået en operation«, siger Bo Jønsson.

LÆS OGSÅPopulær ansigtsløfter lammer impulser til hjernen

Samlet set har det danske patientklagenævn dog kun 54 klager fra patienter fra alle klinikker.

»Selvfølgelig går det godt for de fleste patienter, men jeg vil have, at alle patienterne ved, hvad de går ind til«, siger Bo Jønsson.

Skønne ønsker stopper aldrig
Gengangerne på klinikkerne er ofte relativt unge, som kommer for at få sprøjtet botox under huden eller fyldt læber og kindben med restylane.

»De ser det som en selvforkælelse på linje med at gå til frisøren eller få en manicure«, siger Bo Jønsson om de faste gæster på klinikken.

Når det gælder skønhedsoperationerne, kan gengangerne blive et problem, for der er grænser for, hvor mange operationer man kan og bør lave.

LÆS OGSÅRynkebehandling skamferer kvinder

»Så er vi ovre i noget psykisk, hvor folk ser i spejlet, men slet ikke kan se sig selv. Ligesom en anorektisk pige, der synes, at hun ser fed ud. Der er heldigvis få af den slags patienter, men de findes«, siger Bo Jønsson, som har forsøgt at tale en 20-årig pige fra en næseoperation.

Er patienterne utilfredse, søger de måske videre til en anden skønhedskirurg.

»Hvis man kender en person, der bliver ved og ved med nye operationer, kan man foreslå, at man går med til skønhedskirurgen. Så kan man sammen med specialisten måske få overbevist vedkommende om, at det ville være mere relevant at gå til en psykolog eller til sin praktiserende læge«, siger Bo Jønsson.