Annonce
Annonce
Forbrug 14. aug. 2012 KL. 12.08

Far: Derfor gav jeg min søns pædagog en gave til 1.000 kroner

Jan Bach har ingen skrupler over at begave dedikerede pædagoger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der findes almindeligt dygtige pædagoger, og så findes der dem, der yder en ekstraordinær indsats.

Det mener Jan Bach, der som far til en dreng med autisme har oplevet, at det kan gøre en stor forskel, når professionelle gør noget særligt for et barn.

Derfor er han en af de forældre, der har fundet den store pung frem, da hans søn skulle stoppe i børnehave.

Kunne noget særligt
Ifølge en stikprøve foretaget for Søndagsavisen er det ganske normalt at forældre giver gaver til pædagoger. Og det er der ikke noget galt i, mener Jan Bach.

»Pædagoger får deres løn for en ordinær indsats. Yder de noget ekstraordinært, skal det belønnes«, siger den 62-årig pensionerede psykoanalytiker.

LÆS OGSÅ Gavekort og dyre parfumer: Pædagoger belønnes med gaver fra forældre

Hans søn fik som treårig tildelt en støttepædagog, blandt andet fordi han på grund af sit handikap kun mestrede fire ord; 'far', 'mor', 'ja' og nej'.

»Andre pædagoger har før forsøgt at arbejde med hans sprog, men hende her kunne noget helt særligt, og hun var i dén grad dedikeret til opgaven«, fortæller Jan Bach.

På ganske kort tid skete der store fremskridt. Og i dag, hvor Jan Bachs søn er 7 år gammel, er det nærmest nødvendigt med en støttepædagog for at få drengen til at holde mund, som den stolte far grinende fortæller.

»Min respekt for hans pædagog voksede til enorme højder, fordi hun med omsorg for min søn og masser af hårdt arbejde har fået ham til at udvikle et sprog. På tre år har han nået, hvad andre vil bruge fem år på«.

For Jan Bach var det derfor helt naturligt at gå ud og købe et gavekort til en lækker tøjbutik på 1.000 kroner, som han tog hjem til pædagogen for at aflevere, efter hans søn var stoppet i børnehaven.

»Jeg kunne også have givet hende en buket blomster, men jeg havde virkelig lyst til at give hende noget særligt. Jeg tror, hun blev glad for det«, siger han.

Vinding eller hjerteblod
Børnespykolog Margrethe Brun Hansen påpeger over for Søndagsavisen, at forældre kan bruge gaver som middel til at få pædagoger til at yde en særlig indsats for netop deres barn.

Det tror Jan Bach dog ikke kan blive tilfældet, uanset hvornår forældre vælger at give gaver.

»Jeg tror godt forældre kan mærke forskel på, hvornår en pædagog gør noget for egen vindings skyld og hvornår det kommer fra hjertet«, siger han.

SKRIVEr det i orden at give pædagoger gaver?