Annonce
Annonce
Annonce
Forbrug 23. aug. 2012 KL. 06.48

Danskerne får færrest leveår som pensionister

Kvinderne sætter bundrekord, og mændene ligger næstsidst på ny rangliste.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Udover at spare op til tilværelsen som pensionist, lægger vi danskere også mange planer for alt det, som vi skal nå som folkepensionister. Men det er langt fra sikkert, at vi når at nyde vores otium og realisere alle drømmene. Sammenlignet med andre lande kommer danskerne nemlig i fremtiden til at leve færrest år som pensionister.

Danske mænd kan i 2050 kun se frem til i gennemsnit at leve 17 år som folkepensionister, mens danske kvinder tilsvarende kan se frem til 20 år som pensionister.

Det viser en opgørelse over pensionsaldre fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der er en sammenslutning af 34 af verdens rigeste lande.

Højeste pensionsalder sammen med Italien
Danmark vil sammen med Italien i 2050 have den højeste pensionsalder overhovedet i OECD-landene, nemlig 69 år. Et flertal i Folketinget har besluttet at forhøje pensionsalderen i takt med, at vi lever længere. Paradokset er, at vi er blandt de lande, hvor befolkningen lever kortest tid som pensionister.

»Vi er helt fremme i avantgarden på pensionsområdet. Ingen andre er gået så langt. Det er nok ikke helt gået op for befolkningen, hvad det er, man har vedtaget,« siger professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet.

Sidsteplads til kvinderne
Ifølge OECD kan en dansk mand forvente at leve 17 år som pensionist i 2050, hvilket indbringer os en delt næstsidsteplads i OECD-regi sammen med polske, ungarske, estiske og tyrkiske mænd. Kun tjekkiske mænd har en værre udsigt og kan i gennemsnit kun forvente at leve 16 år som pensionister.

Danske kvinder kan i 2050 forvente at leve 20 år som pensionister. Umiddelbart kan det synes en anelse bedre end mændene, men i OECD-sammenhæng giver det Danmark en delt sidsteplads sammen med tjekkiske og tyrkiske kvinder.

Velfærdsforsker: Hvorfor arbejde i en hulens masse år
Ifølge velfærdsforsker Bent Greve, Roskilde Universitetscenter (RUC), udfordrer scenariet den indforståede velfærdskontrakt, vi har med hinanden. For hvorfor arbejde og betale en høj skat i en hulens masse år på arbejdsmarkedet, hvis ikke der bliver tid i den 3. alder til at nyde resultatet af anstrengelserne?

»Det afgørende bliver, om folk oplever det som logisk retfærdigt, hvor mange år man bidrager med på arbejdsmarkedet, og hvor mange år man får til at nyde sit otium i bagefter,« siger Bent Greve.

Stor forskel på lavt- og højtuddannede
Udover at danske pensionister i europæisk sammenhæng kan forvente at leve få år, så vil der være store forskelle mellem den pensionerede tandlæge og den pensionerede jord- og betonarbejder. Lektor Henrik Brønnum-Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, der har forsket i middellevetiden, forklarer, at der er en markant forskel på høj- og lavindkomstgruppers forventede levetider.

Men det virkeligt alarmerende er, at forskellen næsten er fordoblet de seneste 25 år. I 1987 var forskellen mellem rige og fattige mænd kun 5,5 år.

»De fattigste har simpelthen færre raske år end den bedre stillede del af befolkningen,« siger Henrik Brønnum-Hansen.

3F vil have sikret ordentligt arbejdsmiljø
I fagforbundet 3F, der organiserer ufaglærte og lavtuddannede, fremhæver forbundssekretær Per Christensen, at 3F's medlemmer allerede nu lever fire år kortere end en akademiker. Middellevetiden hos 3F's medlemmer er simpelthen lavere end hos andre forsikrede faggrupper. Skrækscenariet er derfor, at en ufaglært i fremtiden knokler endnu flere år end i dag blot for at falde død om kort inde i pensionsalderen.

»Hvis det her holder stik, er vi nødt til at få kigget ganske meget mere alvorligt på at få sikret et ordentligt arbejdsmiljø for 3F'erne. Det er jo en vigtig faktor i forhold til den lavere middellevetid, som 3F'erne har,« siger han og fortsætter:

»Jeg er ikke helt sikker på, at bevidstheden om det nye arbejdsmarked, hvor man skal arbejde nogle flere år, er gået op for folk. Det kan sagtens være, at der kan komme en reaktion, og et kraftigt krav om at få kigget på, hvordan fa'en man får det her gjort på fornuftig vis, når det går op for folk, hvor lang tid, der er til, de skal nyde deres otium.«

Professor: Måske ser vi oprør franeden
Professor Bent Greve er enig i, at der er en social slagside i fremtidens pensionssystem. Måske ser vi endda et oprør fra 'neden' fra lavtlønnede og lavtuddannede på et tidspunkt, vurderer han:

»De vil selvfølgelig stille spørgsmål ved, om det er fair, de skal have det samme i pension i et kortere antal år, end mennesker, der kommer til at leve længe,« vurderer han.

nyheder@pol.dk