Andelsboligforeninger sætter solceller op og spiser klimavenlig fællesmad.

Seniorboligfællesskaber bygges som passivhuse. Og boligforeninger sværger til bæredygtige byggematerialer og energivenlige løsninger, når der skal renoveres.

LÆS OGSÅAndelsfællesskab: »Vi er altid interesserede i hinanden«

»Det, der sker i disse år, er helt unikt i forhold til, hvordan vi tænkte ved årtusindskiftet. Vi bevæger os væk fra dyrkelsen af egoet til at drømme om fællesskaber, og selv om der er et stort spænd fra de økosamfund, som vi kender, til de nye ting, der sker i blandt andet boligselskaberne og blandt studerende på arkitektuddannelserne, er det alligevel en del af den samme trend«, siger arkitekt Rie Øhlenschlæger, der arbejder med bæredygtigt byggeri og planlægning både som rådgiver og som underviser.

Græsrødderne har æren
Tendensen kommer i kølvandet på energiprisernes himmelflugt og klimadebatten, som også har fået antallet af økosamfund til at vokse fra 14 i 1997 til 25 i dag, mens otte flere er på vej. Græsrødderne har sat fokus på miljøet, mener professor i Arkitekturens Teknologi ved Kunstakademiets Arkitektskole, Anne Beim:

»Behovet for bæredygtige fællesskaber er kommet nedefra, ikke som et politisk krav eller på grund af en faglig indsigt. Det stiller krav til tegnestuerne, som har sovet lidt i timen. I dag kan du som håbefuld tegnestue ikke undgå at nævne ordet bæredygtigt og arbejde indsigtsfuldt med det«.

LÆS OGSÅFlere ældre flytter i bofællesskaber

Ser man på de store arkitektfirmaers hjemmesider, reklamerer så godt som alle da også med at kunne levere bæredygtige løsninger. Selv om bæredygtighed i den sammenhæng er et vidt og ikke særlig veldefineret begreb, er arkitekterne nødt til at møde kundernes ønsker om miljøvenligt byggeri.

»I forrige århundrede var der kun få arkitekter, der snakkede om det her. Blandt dem mente flere, at bare det var miljørigtigt, så var det også smukt. Men det skal være både miljørigtigt, socialt velfungerende og smukt – ellers er det ikke ordentlig arkitektur. Den bevægelse mener jeg har vundet fodfæste«, siger Rie Øhlenschlæger.

LÆS OGSÅKønsforsker: Bofællesskaber gode for singleforældre

Det er blevet mainstream at forlange miljørigtige materialer og byggeløsninger, som fremmer det sociale liv. Landets andelsboligforeninger er i forvejen fællesskaber, men i disse år skruer de op for samarbejdet om bæredygtige løsninger for deres opgange og boligområder. Det oplever man i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), hvor rådgivningen hver dag modtager mange spørgsmål om især solceller.

»Mest omtalt er nok Søpassagen i København, som har et mål om at blive en CO2-neutral andelsboligforening, men ellers handler det for tiden meget om at få fælles solcelleanlæg på tagene. Folk ønsker at være en del af et værdibåret fællesskab«, siger kommunikationskonsulent Line Kold fra ABF.

LÆS OGSÅFællesskabet kan også trives i ejerboliger

Mange steder organiserer andelshaverne fælles indkøb af klimavenlig mad fra en økologisk gård, og der bygges stadig flere fælleshuse, så folk kan mødes.

»Der arrangeres fællesspisninger med mad, som ikke belaster klimaet for meget. Bare det at lave fælles mad og spise sammen er en mere bæredygtig måde at spise på, fordi der ofte er mindre spild og mindre miljøbelastning i forbindelse med indkøb og tilberedning«, siger Line Kold.

Økosamfund er videnscentre
Historien om miljøbevidste kollektiver startede helt tilbage i 60’erne og 70’erne, og der findes en guldgrube af viden i de mange eksperimenterende samfund, der er opstået siden, mener professor Anne Beim:

»Det er let at feje dem af med, at de er lidt smølfeagtige. Men jeg er en stor fortaler for de økologiske landsbyer og kollektiver. Mange af dem er blevet en slags besøgscentre, hvor folk kommer ud for at blive inspirerede. Samtidig har de en viden om byggemetoder, vandsystemer, hvordan husene fungerer, og meget andet, som er afprøvet i praksis, og som ikke findes andre steder«.