Annonce
Annonce
Annonce
Forbrug 18. sep. 2012 KL. 08.19

Ældre mænd er vilde med viagra

26.000 danske mænd over 65 tager potenspiller. Stigning på 28 procent siden 2007.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Flere of flere mænd over 65 får potensmidler som for eksempel Cialis, Levitra og Viagra. I Nordjylland er antallet af ældre mænd, der får potensmidler, steget med 31 procent de seneste fem år. Det oplyser DR Nordjylland.

»Det at have et sexliv langt oppe i alderen er blevet mindre tabuiseret, end det har været tidligere. Det tror jeg også har været medvirkende til, at flere og flere får talt med deres praktiserende læge og prøver forskellige tabletter«, siger Birgitte Schantz Laursen fra Sexologisk Klinik på Aalborg Sygehus.

LÆS OGSÅTrykbølger giver mænd potensen tilbage

Praktiserende læge i Brovst, Svend Fonslev, oplever også, at flere mænd kommer med rejsningsproblemer. Ifølge ham er det ikke noget, de nødvendigvis har svært ved at tale om, men noget, der bare skal ordnes.

»De tager det meget fredeligt. De ringer op og beder om at få noget potensmiddel. De er ikke sådan lige indstillet på, at man faktisk skal forbi lægen og undersøges først«.

Sundere livsstil virker også
Sidste år brugte ældre mænd i Nordjylland over 6,5 millioner kroner på potensmidler. Men mindre kan også gøre det, lyder det fra Birgitte Schantz Laursen:

LÆS OGSÅKlarlund: Daglig motion gør mænds sexliv bedre

»Man kan sørge for at få mere motion, få mere grønt og få mere fuldkorn. Man kan holde op med at ryge, hvis man ellers er ryger, og man kan også sørge for at nedsætte sit alkoholforbrug. Alkohol er en ren »killer« i forhold til potens«, siger hun.

På landsplan er der næsten 26.000 mænd over 65, der får potenspiller. Det er en stigning på 28 procent siden 2007.

ritzau