Annonce
Annonce
Annonce
Forbrug 15. okt. 2012 KL. 07.00

Billig discountkarry får topkarakter af testdommere

Der gemmer sig alt fra topharmoni til lugt af brun sovs i supermarkedernes karry.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Karrypulver

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Lørdagsliv købte ti forskellige slags karry og bad to dommere om at blindsmage dem:

Hanne Holm, underviser i thailandsk madlavning og forfatter til en række kogebøger, bl.a. ’Karry’ fra 2007 og senest ’Thai tapas’.

Jim Elkjær, faglærer i gastronomi på Hotel- og Restaurantskolen.

Karryen blev ristet i olie og derefter smagt to gange. Først rent og derefter rørt op med ris.

Hver type karry er blevet bedømt på duft, smag og eftersmag. Hver dommer har givet karryen en samlet karakter mellem 1 (dårligst) og 6 (bedst). Bedømmelserne er oprundede gennemsnit af dommernes karakterer.

Har flere produkter fået samme karakter, er de oplistet efter kilopris med den billigste først.

Karry er ikke bare karry.

Det gule pulver, som sætter ekstra varme og smag til efterårets retter, er blandet af en lang række krydderier, og der findes ikke nogen endegyldig opskrift på det helt rigtige blandingsforhold.

Blandt supermarkedsvarianterne er der dog nogle, som har haft betydelig mere held med mikset end andre, viser Lørdagslivs karrytest. Og som det så ofte før har været tilfældet i den slags test, er der ingen umiddelbar sammenhæng mellem pris og velsmag.

Testens absolut dyreste karrypulver, Sonnentor karry med en solid kilopris på 866,75 kr., bliver kritiseret for lugt af loftsrum og unuanceret smag, mens testens to dommere bestemt ikke er karrige med superlativerne, når det kommer til den væsentlig billigere testvinder fra Lidl.

LÆS TJEKFæle pitabrød får »hårene til at rejse sig i nakken« på testdommere

Uanset hvilken karry man har med at gøre, bør man dog behandle den ordentligt. Tørrede krydderier taber hurtigt smag, når bøtten er åben, så hvis man har en karry fra sidste år stående, er der en grund til, at den nok ikke smager voldsomt spændende.

Og medmindre man bruger karry i kolde retter som karrysild eller mayonnaise, bør man altid riste det af på panden i lidt fedtstof.

»Det skal ikke brænde på eller skifte farve, men karry skal have lidt varme, inden man bruger det. Man frigiver en masse aromaer på den måde og får meget mere ud af sin krydderier.

LÆS TJEKTo go-kaffe er en dyr og lunken fornøjelse

Og hvis man er i gang med en gryderet, er der grænser for, hvor meget smag man kan få ud af at hælde kold karry i til sidst«, siger den ene af testdommerne, kogebogsforfatter Hanne Holm, som ud over en række kogebøger med især asiatisk mad underviser i bl.a. thailandsk og indisk madlavning.

Fascinerende og svært
Selv en nok så nænsom behandling kan dog ikke skjule det faktum, at flere typer karrypulver fra supermarkederne tangerer det uspiselige.

»Det er det, der er så fascinerende, men også svært ved karry. Der skal være en balance mellem alle krydderierne. Gurkemeje og bukkehornsfrø smager for eksempel frygteligt alene, men de bidrager med noget godt, og man kan ikke lave karrypulver uden – men balancen kan være svær at ramme«, siger Hanne Holm.

LÆS OPSKRIFTKarrysuppe med jordnødbagte jordskokker

Hendes meddommer i testen, faglærer i gastronomi Jim Elkjær, er enig:

»Jeg vil gerne opleve så mange nuancer som muligt, når jeg bruger karry, men der er mange produkter, der udelukkende er parfumerede eller kun byder på styrke og varme. Jeg vil gerne have det hele, for når karry er godt, er det et fantastisk krydderi: Det er flot at se på, har en fantastisk duft og smager utrolig nuanceret. Det er tiltalende på mange sensoriske parametre«.

Research: Camilla Mejlvang

Kort om karry

Karrypulver er et blandingskrydderi oprindeligt fra Sydøstasien.

Ingredienserne er typisk salt, peber, bukkehorn, gurkemeje, spidskommen, sennep, ingefær, koriander og laurbærblade samt eventuelt kanel, nelliker, kardemomme og chili.

Karrypulver fik sit gennembrud i Europa via især Storbritannien.

Indien var britisk koloni, og for at bespise de indiske lejesoldater valgte briterne at lave en standardversion af indernes hjemmeblandede masalaer (krydderiblandinger).

Curry powder blev også populært i Storbritannien og bredte sig herefter til resten af Europa.