Annonce
Annonce
Forbrug 1. mar. 2013 KL. 10.08

Forskere har fundet grunden til, at skønhedscremer måske ikke virker

De virksomme stoffer bliver sandsynligvis ikke transporteret ind i huden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Smører du også jævnligt dit ansigt med 'opstrammende', 'smidiggørende' og 'rynkeudgalttende' cremer uden at registrere den store effekt?

Så er det ikke nødvendigvis, fordi de aktive stoffer i produktet ikke virker.

Det er konklusionen i et forskningsprojekt, som ansatte på Membrane Biophysics and Biophotonics Group ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet står bag.

Frigivet før tid
Forskerne har set nærmere på såkaldte liposomer, der er de små hule partikler, der ifølge cremeproducenter har til formål at transportere aktive, forskønnende stoffer dybt ind i huden, hvor de kan bidrage til væsentlige ændringer i hudens struktur.

Men i modsætning til, hvad man hidtil har antaget, er det faktisk slet ikke muligt for liposomer at transportere stoffer ind i huden.

LÆS TEST Håndcremer er for fedtede

»Vores undersøgelser viser, at liposomer går i stykker i det øjeblik, de rammer hudens overflade eller meget hurtigt derefter. Liposomer kan ikke transporteres ned til dybere lag«, forklarer professor Luis A. Bagatolli der står bag undersøgelsen i en pressemeddelse.

Det betyder, at liposomernes indhold af virksomme stoffer bliver frigivet, før det er meningen.

Modbeviser 'hårdnakkede påstande i reklamer'
Luis. A Bagatolli understreger, at forskerne ikke har set på effekten af de stoffer, som skønhedscremernes liposomer indeholder.

»Det er muligt, at stofferne finder vej til de ønskede dybe områder under huden ad anden vej end via liposom-transport. Det har vi ikke undersøgt«, siger han.

Men det er langt fra sikkert at det kan ske, fortæller han.

»Det er hudens opgave at afvise udefrakommende stoffer, og derfor vil den som udgangspunkt afvise alt, hvad der forsøger at trænge ind«.

»Det er altså ikke nogen let opgave for skønhedsindustrien at finde metoder til at transportere foryngende og blødgørende stoffer ned i huden. Vi har nu vist, at liposomer ikke kan klare opgaven trods temmeligt hårdnakkede påstande i reklamerne«.