Annonce
Annonce
Annonce
Forbrug 27. apr. 2009 KL. 14.31

Forskere slår sejlivet cola-myte ihjel

Cola kan ikke bruges som mirakel-middel mod dårlig mave. Cola kan faktisk gøre det værre.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Når maven volder problemer eller er ude af kontrol, er der da ikke noget bedre end en iskold cola. Så bliver alt godt igen.

Ovenstående er en myte, som er uden hold i virkeligheden. Men det er en sejlivet en af slagsen, og nu prøver et hold engelske forskere at slå myten om colaens mirakel-virkninger mod en ond gang maveonde ihjel.

»Forestillingen om, at cola, saftevand eller juice for den sags skyld hjælper er en myte. Det kan faktisk gøre tingene værre, men desværre følger mange fortsat det gamle råd«, siger en af forskerne bag undersøgelsen, dr. Stephen Murphy fra den britiske sundhedsstyrelse, National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE).

Cola kan føre til dehydrering
En del af de britiske børn, der bliver indlagt med maveproblemer, er dehydrerede. Ifølge forskerne bærer myten om colaens helbredende virkning en stor del af skylden for det.

Cola og juice indeholder nemlig så meget sukker, at sukkeret i sig selv kan gøre den dårlige mave endnu dårligere.

»Alvorlige tilfælde af diarré og opkastninger kan føre til dehydrering og kræver akut behandling med væske«, siger Stepehn Murphy og tilføjer af væsken ikke må være hvilkens som helst væske.

Søg læge
Det skal have den rette kombination af salt og sukker for at give den bedste virkning.

Hvis man som forældre har en mistanke om, at ens barn er ved at dehydrere, bør man søge læge hurtigst muligt.