Annonce
Annonce
Forbrug 1. sep. 2009 KL. 10.28

Pigechat hjælper mod selvmord

En fem år gammel hjemmeside har succes med at chatte med selvmordstruede piger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Selvmordstankerne bliver ved med at dukke op. Andre skærer i sig selv eller kæmper med ensomhed. Men der er hjælp at hente for sårbare piger på ung til ung-rådgivningsiden Girltalk.dk

Det skriver metroXpress.

Tre ud af fire af sidens godt 12.000 brugere føler, at det hjælper at chatte sig ud af de svære og tunge tanker.

Unge frivillige
Det fremgår af en evalueringsrapport, som Socialt Udviklingscenter har foretaget for Girltalk.dk, hvor unge frivillige chatter med pigerne.

LÆS ARTIKEL Teenagere forgifter sig med panodiler

For eksempel fortæller en bruger af chatten, at den fik hende til at vende selvmordtankerne ryggen:

»Det har fået mig til at se lysere på livet og vide, at døden ikke kun er den eneste udvej, men at livet godt kan blive godt igen, selv om man har sine dårlige tider. Og det har betydet rigtig meget for mig, for ellers tror jeg, at jeg godt kunne have et par selvmordsforsøg bag mig.«

LÆS ARTIKEL Det dør vi af

Presseansvarlig hos Girltalk.dk Christina Høi forklarer, at chatten er et ufarligt fristed, hvor pigerne kan få hjælp til at fortælle deres tanker til andre.

Pigerne går alene
»Ofte går pigerne nemlig helt alene med tankerne, og det er her, at det bliver farligt. På Girltalk.dk er vi brobyggere til forældre, professionel behandling og rådgivning,« siger hun til metroXpress og tilføjer:

»For mange brugere spiller Girltalk.dk en væsentlig rolle i deres liv. Og for nogle er der virkelig tale om forskellen mellem liv og død.«

ritzau